23948sdkhjf

Ukrudtsbrændere sætter fut til det hele

Pas nu på med ukrudtsbrænderne. Det er knastørt i haver og parker
Det var en ukrudtsbrænder som for nylig satte ekstra fut i Gigantium i Aalborg. Så der er al mulig grund til at være forsigtig, når ukrudtet skal holdes nede med gasbrænderen. Uanset om du blot er haveejer eller ansat til at passe parker og andre grønne anlæg.

Undertegnede, som bruger et professionelt tagdækkesæt med indstillelig spareflamme og snapventil for maksimal ydelse og med en 10 l gasflaske som ukrudtsbrænder (så sker der noget) måtte sande, at en sort plast spand (sådan en 12 liters spand til 8,50 kr. hos Harald Nyborg) kombineret med tørt græs og tørre, møre trykimprægnerede terrassebrædder er en brandfarlig cocktail.

Lidt gløder i det tørre græs fik træværket til at ulme og antændte plastspanden, som består af genbrugs LD-PE regranulat. Og så futtede det ellers lystigt.

Heldigvis var vandslangen inden for rækkevidde og branden blev hurtigt slukket.

Så selvom man tror, man har styr på ukrudtsbrænderen, så er det en rigtig god ide ikke at bruge den i de knastørre perioder. Og det er der heller ikke grund til. I de tørre perioder vokser ukrudtet heller ikke så hurtigt.

Læs om hvordan du arbejder med en ukrudtsbrænder her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078