23948sdkhjf

Arbejdsulykke: Mand klemt ihjel på lastbil i Ebeltoft

De pårørende er underrettet om 65-årigs død i Ebeltoft. Han blev klemt ihjel, da han ville spænde gods fast.
En 65-årig mand er mandag formiddag død i en arbejdsulykke på en virksomhed på Søholtvej i Ebeltoft, oplyser Østjyllands Politi.

Ulykken skete omkring klokken 10.35. Her var en 65-årig mand kommet i klemme på ladet af en lastbil, da han skulle spænde noget gods fast.

En kvinde, der var på stedet, ringede 112. Redningspersonale og politi var hurtigt fremme, men den 65-årige var kommet så slemt til skade, at han døde af sine kvæstelser. De pårørende er underrettet.

Arbejdstilsynet skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken, hvorfor Østjyllands Politi ikke ønsker at oplyse yderligere om sagen.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079