23948sdkhjf

Godt håndværk sikrer Danmark VM-guld

Her kan du få en fornemmelse af, hvad mestre og svende taler om i skurvognen. I dag om VM i håndbold
Der er jubel-stemning i skurvognen her til morgen, hvor mestre og svende laver high-fives og slår hinanden på skulderen i glæde over, at de danske håndboldherrer gav de norske finalemodstandere en håndboldlektion af de helt uforglemmelige.

Mester har både rundstykker og basser med i dag. Og Nutella og syltetøj.

- Drenge, siger han. Det her er sgu rigtig godt håndværk. Det er teamwork af allerhøjeste klasse og det viser mere end noget, at hvis man brænder for sagen og bakker hinanden op, så er det sgu guld at hente, siger mester.

- Ja, siger en af svendene, mens han smører et tykt lag Nutella på rundstykket. Selvom der ikke er mange her i skurvogne, der kan spille håndbold, så kan vi spille hinanden gode.

Og vi bliver endnu bedre, hvis vi starter dagen med både rundstykker og basser. Og Nutella.

Artiklen er en del af temaet HØRT I SKURVOGNEN.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109