23948sdkhjf

Ny metode til genbrug af beton

En væsentlig del af det byggeaffald, der hvert år skabes i Danmark, er betonaffald i form af affald fra nedrivninger eller spild i forbindelse med produktionen af ny beton.

Flere steder er der dog ved at være mangel på de råstoffer, som blandt andet bruges til at fremstille beton til byggeriet.

Derfor skal der findes alternativer til de almindelige råstoffer, når man producerer nye byggematerialer.

Teknologisk Institut har sammen med affaldsvirksomheden Norrecco A/S og Dansk Mobil Beton A/S nu udviklet en række en række recepter på beton, hvor tilslaget i form af både sten og grus erstattes med 100 pct. genbrug af beton fra nedrivninger og spild fra almindelig betonproduktion.

Intet nyt i at genbruge
Principielt er der ikke noget nyt i at genbruge gammel beton i forbindelse med produktionen af ny beton.

Men langt de flest danske betonværker er ikke gearet til at anvende tilslag af nedknust materiale.

Det kræver således en vis omstilling hver gang man skal producere en bæredygtig beton baseret på nedknuste materialer uanset om der er tale om nedknust beton eller andre former for byggeaffald som for eksempel nedknust tegl.

Dansk Mobil Beton benytter sig i stedet af de såkaldt mobile mixere.

Det er små blandeværker monteret bag på en lastbil eller sættevogn, der køres ud på byggepladsen og producerer betonen på stedet.

Disse anlæg er mere fleksible og kan erstatte sten og grus med nedknust materiale.

Beton til deponering
- Da vores beton produceres på stedet, kan vi nøjes med at levere præcist den mængde beton, som skal bruges til den aktuelle støbning. Herefter kan bilen køre videre til næste støbning indtil alle materialer er brugt op, siger direktør Ole Keinicke Christensen fra Dansk Mobil Beton.

Ved leverancer fra traditionelle betonværker bestiller man som regel typisk 10-15 pct. for meget for at være sikker på, der er beton nok, da der er store omkostninger forbundet med at få leveret ekstra.

Den beton, der i sagens natur ofte er i overskud, skal herefter køres til deponering, hvilket betyder ekstra kørsel. Der er dermed tale om en dobbelt miljøbelastning med spild af råvarer og ekstra kørsel til og fra genbrugspladsen.

- Man kan dermed tale om at optimere miljøeffekten ved at producere sin beton af nedknust genbrugsbeton på de mobile værker, siger Ole Keinicke Christensen.

brahe

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109