23948sdkhjf

Akku-borehammer med indbygget sikkerhed

Det kan være fysisk hårdt at arbejde med en borehammer – især når der skal arbejdes over hovedhøjde. Derfor handler det selvfølgelig om, at maskinen vejer så lidt som muligt og at man har et godt greb om den. Mens de fleste borehamre har et normalt pistolgreb, så er den nye akku-borehammer GBH 18V-26 D Professional fra Bosch udstyret med et D-greb – eller spadegreb om man vil.

Spadegrebet, det slanke design og den lave vægt på bare 2,6 kg. betyder, at maskinen er optimeret til at arbejde i lodret stilling og derfor henvender den sig især til installatører, som arbejder i forskellige materialer som for eksempel beton, armeret beton, murværk, tegl, træ og metal. Med en SDS plus-adapter kan man montere rundskaftbor eller bitholdere og således både bore og skrue i murværk og træ. Den integrerede LED-lampe sørger for, at arbejdsområdet hele tiden er oplyst.

Fokus på sikkerhed
Maskinen har en slagkraft på 2,5 joule og et højt slagtal på 4.350/min. Derfor borer den lige så hurtigt som den ledningsdrevne model GBH 2-26 Professional.
Bosch oplyser, at med et 5,0 Ah-batteri borer GBH 18V-26 D Professional hele 110 huller på 8x40 mm i armeret beton. Ved særligt krævende boring og mejsling kan det svare sig at bruge det nye, effektive ProCore18V batteri. Som del af 18 V-serien er akku-borehammeren kompatibel med alle ladere i samme voltklasse.

Der er også tænkt meget brugersikkerhed ind i den nye borehammer, som har såkaldt KickBack Control.
Det betyder, at hvis maskinen for eksempel sætter sig fast i beton eller armeringen i betonen, så afbryder den integrerede sensor motoren på en brøkdel af et sekund, så man ikke får ”revet” armen af.

Artiklen er en del af temaet Værktøjstest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11