Slamsugerne fik ekstra travlt under forårets corona-nedlukning

I Danmarks største sommerhuskommune, Odsherred, har behovet for kloakering vist sig tydeligt, da sommerhusejere i stor stil søgte væk fra byerne under nedlukningen af Danmark i foråret.
- Vi har haft dobbelt så mange ’taxikørsler’ som normalt. I alt har der været cirka 1.700 ekstra bestillinger af tømninger i år frem til 1. juni. Dette er ud over den faste rutekørsel, siger Odsherred Forsynings direktør, Fanny Villadsen, til branchemagasinet DANSKVAND, som i augustnummeret undersøger, hvordan de danske vand- og spildevandsselskaber har oplevet og håndteret corona-krisen.

4.000 af de 24.000 sommerhuse i Odsherred Kommune er allerede koblet på det fælles kloaknet, og yderligere 800 er undervejs. Man prioriterer først de mest sårbare steder ud fra en miljømæssig betragtning for at mindske risikoen for forurening af naturen.

Delt op i små hold
En væsentlig foranstaltning under corona-krisen har for vandselskabernes vedkommende været at mindske al unødig kontakt mellem medarbejdere, men der har stadig været behov for en vis fysisk tilstedeværelse for at holde de vitale opgaver med eksempelvis rensning af spildevand i gang. Møder med kolleger via Teams, Zoom og Skype, kundeservice-opkald besvaret i dagligstuen, virtuel fredagsbar, elektroniske opdateringer fra ledelsen og små, afgrænsede arbejdshold på landets renseanlæg og vandværker er alle eksempler på, hvordan den nye virkelighed formede sig, så man stadig kunne opretholde den høje service over for kunderne.

Provas i Haderslev var et af de forsyningsselskaber, hvor chefgruppen reagerede ved straks at forberede organisationen på det værste.

- Da Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, besluttede vi med det samme at dele folkene i den fysiske drift op i fire hold, der var skarpt adskilt. Så hvis nogen blev syge, kunne de ikke smitte kollegerne på de andre hold, men højst dem på deres eget, fortæller administrerende direktør Esge Homilius til DANSKVAND.

Var hjemme på skift
To af holdene blev sendt hjem, mens de to andre hold sørgede for at holde driften i gang, men med hvert sit mødested. Efter en uge skiftede det med, hvem der arbejdede, og hvem der var hjemsendt. På den måde var der hele tiden nogen i reserve, hvis de arbejdende medarbejdere skulle blive syge fra en ende af.

- På det tidspunkt virkede det jo meget farligt med coronaen. Vi så, hvad der skete i Norditalien, og det var helt afgørende, at vi fortsat havde folk til at holde vores kritiske infrastruktur i gang, uanset hvad der skete, siger Esge Homilius.