Indvendig efterisolering uden dampspærre
- Vi undrede os. Tit var der fugtigt på de indvendige vægge, når vi havde efterisoleret. Og hver gang vi åbnede en væg, var der næsten altid fugtigt inde i isoleringen. Også selv om vi havde været meget omhyggelige med at få dampspærren tæt. Så vi blev ved med at sige “husk nu at lufte ud, tre gange om dagen til beboerne. Det fortæller Lars K. Jørgensen, udviklingschef i entreprenørvirksomheden Egen Vinding & Datter til Paskram, som er Mester Tidendes specialsektion for tømrer- og snedkermestre.
– Det var først, da vi havde efterisoleret hos noget familie, at vi blev overbevist om, at det ikke var beboerne, den var gal med. Familien luftede ud, som de skulle, men også hos dem var der kondens på vægge og vinduesruder. For os var det et tegn på, at det var konstruktionsmetoden, den var gal med, siger Lars K-Jørgensen.
Også når de rev bygningsdele ned, stødte Egen Vinding & Datter ofte på opfugtet mineraluld, selv om der var monteret dampspærre.
– Vi nåede frem til, at der måtte være et problem med at bruge dampspærre. På en eller anden måde trænger fugten ind i efterisoleringen, og kan ikke slippe ud igen, forklarer Lars K. Jørgensen.
Det var tilbage i 1980’erne og 1990’erne, da virksomheden havde mange byfornyelsesopgaver med efterisoleringsopgaver. Oplevelsen førte til, at Egen Vinding & Datter begyndte at gå andre veje end resten af byggebranchen. Man begyndte at eksperimentere med byggematerialer, der kan optage, transportere og afgive fugt. Det førte bl.a. til konceptet med åndbare huse bygget uden brug af dampspærre og konstrueret, så fugtig indeluft ”vandrer” gennem konstruktionen i stedet for at ophobes og ende som råd og skimmel i ydermurene.
Materialer skal spille sammen
Nu, små 40 år senere, sluttes cirklen for den indvendige efterisolering. Egen Vinding & Datter har indledt et samarbejde med DTU om at teste, hvordan fugten opfører sig i en efterisoleret muret ydervæg uden dampspærre, når man bruger nogle af de samme fugttransporterende materialer og principper bag de åndbare huse. Der er dog en afgørende forskel:
– Med en tæt ydermur af hårdbrændte sten har vi bare ikke længere en åndbar konstruktion, hvor fugten kan diffundere ud. I stedet skaber vi en fugtbuffer af materialer, der optager fugt fra rummet og sender den tilbage, når luftfugtigheden i rummet falder igen, siger Lars K. Jørgensen.
Med til ”efterisolerings-systemet” hører derfor, at der etableres ventilation, der aktivt sænker luftfugtigheden i de efterisolerede rum. Her hælder Lars K. Jørgensen mest til decentral ventilation fremfor centrale enheder med tilhørende rørsystemer.
- Men ellers handler det om at få materialerne i efterisoleringen til at spille sammen. Når de sammen kan optage og afgive fugt i takt med udsvingene i indeluftens fugtindhold, så tror vi, at hele konstruktionen holdes tør. Skulle der komme en smule fugt gennem fuger i ydervæggen kan den forhåbentlig også transporteres væk, siger Lars K. Jørgensen.
Fugtmåler gamle renoveringer
Til undersøgelsen er der opsat en række efterisolerede forsøgsvægge hos DTU i Lyngby. Nogle bliver isoleret med papiruld andre med hørisolering og træfiberisolering. Her står de 1,5 år og måles gennem forskellige årstider, nogle som sydvendte mure andre som nordvendte. Der er felter med imprægneret og ubehandlet murværk yderst, og i alle testvægge er der indbygget bjælkeender og indvendige skillevægge.
Samtidig er 8-10 eksisterende byggerier udvalgt, hvor Egen Vinding & Datter allerede har efterisoleret ud fra fugtbuffer-princippet. Her måler forskerne nu løbende på fugtindholdet for at finde ud af, om efterisoleringen reelt fungerer lige så effektivt, som Egen Vinding & Datter oplever det i praksis.
– Ja, det bliver rigtigt spændende. Vi synes, det ser ud som væggene klarer sig fint, selv om de ikke har dampspærre, men nu må vi se, hvad forskerne kan måle, siger Lars K. Jørgensen.
... og forskerne er spændte og nysgerrige
Hos DTU ser man også frem til resultaterne af undersøgelsen. I en periode har man testet forskellige vægkonstruktioner med mineralske isoleringsmaterialer som mineraluld og porebeton.
– Vi har efterhånden målt på mange vægge med indvendige efterisoleringssystemer, men med andre isoleringsprodukter end de cellulosebaserede. Derfor har projektet stor faglig interesse for os, siger professor Carsten Rode, DTU.
– Vi forventer, at de cellulosebaserede materialer har en anden fugt- og varmeteknisk ydeevne end de mineralske. Det er der stor interesse i at få dette afdækket både videnskabeligt og fra byggebranchen, fortæller Carsten Rode.
Han forventer, at resultaterne fra undersøgelsen giver stof til både videnskabelige artikler og formidling til byggebranchen – og med en præcis metodebeskrivelse kan evt. positive erfaringer nemt udbredes til efterisolering af muret byggeri.
Mange efterisoleringer venter
Ikke bare forskerne interesserer sig for, om Egen Vinding & Datters fugtbuffer teori holder i praksis. ”Både Miljøstyrelsen (MUDP), Realdania og Grundejernes Investeringsfond (GI) har skudt penge i undersøgelsen, mens Byggeskadefonden, Byg-Erfa m.fl. er med i en følgegruppe til projektet.”
Der er tusindvis af bygninger, der har brug for efterisolering, men hvor den murede facade ikke kan efterisoleres udefra uden at ødelægge arkitekturen.
– Derfor er det meste efterisolering hidtil foretaget på lofter og ned mod kældre og terrændæk. Man mangler stadig ydervæggene i mange boligblokke og enfamiliehuse. Her kommer man rigtig langt med 100 mm ekstra indvendig isolering.
– Vi vil undersøge om den konstruktion, der har voldt så mange problemer, kan løses på en mere enkel måde. Princippet, vi bruger, kan ændre spillereglerne for isoleringen. Med en isolering, der kan flytte fugt, og hvor der ikke er noget, der standser fugtflytningen.
Lars K. Jørgensen håber også at etableringen af en fugtbuffer uden dampspærre, vil vise sig at være en gevinst for indeklimaet hos mange beboere.
: – Vores erfaring er også, at vi med fugtbufferen skaber et indeklima, der ikke er for tørt, og hvor risikoen for skimmelsvamp i konstruktionen er nedsat betydeligt.
Lykkes projektet kan Egen Vinding & Datter og resten af byggebranchen kigge ind i ordrebøger, der nok vil eksplodere med efterisoleringer i mange år frem.
FORSKELLIGE VÆGKONSTRUKTIONER
Det er svært at efterisolere murstensbygninger. Udvendig efterisolering er bedst, men ændrer arkitekturen. Indvendig efterisolering med mineraluld og dampspærre har stor risiko for fugtskader og skimmelsvampe. Derfor undersøges, om cellulosebaserede isoleringsmaterialer, der er fugttransporterende, kan anvendes til indvendig efterisolering uden dampspærre.
I projektet testes forskellige vægkonstruktioner, mens den cellulosebaserede isolerings kapacitet som fugtbuffer undersøges med fugtmålinger i klimakammer.
Kilde: DTU og EVD
Artiklen er en del af temaet PASKRAM .
