Søjleelementer under altangang. Anvendelse af tøsalt har medført forhøjede chloridindhold i betonen og deraf følgende kraftig armeringskorrosion i disse blot 15 år gamle konstruktionsdele (Fotot: Byg-Erfa)

Allerede inden der ses symptomer på nedbrydning, kan korrosionsangreb i armerede betonkonstruktioner – forårsaget af indtrængning af chlorid – være langt fremskredne og dermed have svækket den indstøbte armering betydeligt. Normalt er chlorid trængt ind i betonen udefra, f.eks. på grund af tøsaltning eller havvandspåvirkning, men chlorid kan eventuelt også være tilført betonen inden udstøbningen, f.eks. som en del af delmaterialerne og tilsætningsstofferne.

– Beton i sig selv kan tåle forholdsvis store mængder chlorid, uden at der udvikles skader. Men i armeret beton begynder armeringsstålet at ruste ved ganske lavt chloridindhold i den del af betonen, der omgiver armeringen, forklarer Henrik Erndahl Sørensen, faglig leder for Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut.

Sammen med Jens Mejer Frederiksen, faglig leder af Bridge Design and Management i COWI, har Henrik Erndahl Sørensen forfattet erfaringsbladet ”Armeringskorrosion i chloridholdig beton”. Erfaringsbladet er udgivet af Fonden BYG-ERFA og heri gennemgås både årsager til problemet samt muligheder for udbedring.

Grubetæring er farlig

Skyldes armeringskorrosionen indtrængning af chlorid, kan der ofte opstå det, der kaldes grubetæring på armeringsstålet. Grubetæring er en lokal – eventuelt usynlig - tæring i dybden af stålet, som mindsker armeringsjernets tværsnit betydeligt. Det kan medføre en kritisk reduktion af armeringens trækstyrke.

Når der opstår korrosion på armeringen, kan den reducerede trækstyrke svække hele betonkonstruktionen. Sker der f.eks. saltning med chloridbaserede tøsalte på en altangang, kan korrosion på armeringen med tiden udfordre konstruktionens bæreevne og i værste fald medføre nedstyrtning, forklarer Henrik Erndahl Sørensen.

– Vi ser ofte chloridbetingede skader på armerede betonkonstruktioner, der er placeret i bestemte miljøer, f.eks. på arealer, hvor der bliver brugt tøsalt. Det kan være broer, gangbroer, altan- og svalegange, parkeringsdæk, trapper og køreramper samt tilgrænsende konstruktionsdele.

 – Men disse skader kan også ses i eller ved svømmebassiner samt i havvandspåvirkede konstruktioner som havneanlæg, broer, tunneler og vindmøller. Korrosion i armeret beton kan desuden ske i flere andre sammenhænge, f.eks. hvor der utilsigtet har været tilført chlorid under fremstillingen, siger Henrik Erndahl Sørensen.

Korrekt løsning

– Nogle skadesårsager er mere almindelige end andre, mens nogle kun kendes fra ældre konstruktioner, fordi danske byggeregler i mange år har sat grænser for det samlede indhold af chlorid i frisk beton. Det kan du læse mere om i erfaringsbladet, siger Henrik Erndahl Sørensen og tilføjer:

– Skaderne i chloridpåvirket beton ses typisk først som rustudfældninger på betonens overflade i områder, hvor fugt og chlorid har let adgang til armeringen. Det kan f.eks. være i revner, porøse områder eller ved utætte støbeskel. En særlig udfordring ved chloridpåvirket beton er jo, at armeringsstålet kan svækkes betydeligt, uden at det kan ses på betonens overflade, siger han.

Er skaden lokaliseret, er den rette tilstandsvurdering og løsning afgørende. Ved reparation af chloridholdig beton skal der typisk anvendes andre metoder end for beton, der ikke er chloridpåvirket.

 Det er vigtigt at vælge den rigtige reparationsmetode, da den igangværende korrosion ellers kan fortsætte trods reparationen, fremhæver han.

DET KAN DU LÆSE MERE OM:

 Læs bl.a. mere om nedenstående i erfaringsbladet fra Fonden BYG-ERFA:

• Undersøgelse af konstruktionen
• Retningslinjer for vurdering
• Reparationsmetoder, herunder traditionel reparation, katodisk beskyttelse, inddækningsløsninger, chloridudtrækning, overfladebehandling
• Uddybende beskrivelser af udvalgte korrosionstekniske emner for armeringskorrosion i chloridholdige betonkonstruktioner

Find erfaringsbladet her

Læs også:  Vurdering af armeringsjerns rustgrad