23948sdkhjf

Stor isoleringsvirksomhed klar i det Midtjyske

Norisol har oprettet en afdeling i det midtjyske og har nu otte afdelinger i Danmark

Norisol’s nye  afdeling i Aarhus-området er nu færdigetableret og klar til at servicere kunder i det Midtjyske. Afdelingen vil primært koncentrere sig om isolering af HVAC-installationer for VVS, ventilation og industrikunder.

- Vi har fået en fantastisk start i vores nye Aarhus-afdeling, hvor vi både oplever en god efterspørgsel hos kunderne og har formået at tiltrække dygtige og erfarne medarbejdere fra lokalområdet, siger regionsdirektør Daniel Lowe.

Og netop medarbejderne er nøglen til, at det nu er muligt at indtage et større geografisk marked i Jylland. Pt. er der syv medarbejdere tilknyttet afdelingen, som alle er erfarne montører, der kan udføre alle standardopgaver indenfor VVS, ventilation og dertilhørende opgaver, som brandlukninger og spjældopgaver.

- Vi ser meget frem til at etablere nære kunderelationer i Midtjylland. For os handler det om at have et godt partnerskab, hvor vi er fælles om projekterne og tager ansvar for at de bliver gennemført bedst muligt, siger Daniel Lowe.

- Vores værksted i Fredericia står for fremstilling af aluminiums- og stålbeklædninger, som oftest leveres fra dag til dag.  Vi råder over alt moderne udstyr til forarbejdning af alle typer tyndplade.

Vi foretager også udskærings- og tilpasningsopgaver, som ikke kan klares mekanisk. Her træder vores dygtige medarbejdere på værkstedet til med en imponerende håndværksmæssig tilgang.

I spidsen for det erfarne hold i Aarhus står Projektleder Aage Dall, som har været i branchen i 28 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078