23948sdkhjf

Linse, Pamela og alle de andre piger

Hos Industrivejens Maskiner har man givet entreprenørmaskinerne navne efter bestemte piger. Det bliver der af og til et godt grin ud af - f.eks. når Linse drypper!!!
Industrivejens Maskiner er ikke bange for at blande sig med de store drenge i udlejningsbranchen og har på blot fire år markeret sig som en virksomhed, man ikke kommer udenom, når det drejer sig om udlejning af entreprenørmateriel.

Industrivejens Maskiner ejes af far og søn, Jan og Lasse Holsko. Egentlig startede virksomheden som et fritidsprojekt, hvor de lavede haver; nu er de syv ansatte og har store planer for fremtiden. De har eget serviceværksted, hvor de laver mindre vedlighold samt service på maskinerne.

Jan Holsko havde ind til 2012 andel i værktøjsfirmaet P.H Værktøj, og da han solgte sin andel gav det kapital til at investere i nye maskiner og materiel til Industrivejens Maskiner. Da man skulle hente tilbud hjem til den nye maskinpark, tog de to Holsko udgangspunkt i, hvad kunderne efterspurgte:

- Vi købte 14 Cat maskiner, da det i høj grad var, hvad kunderne efterlyste. Mange af vores kunder kører selv Cat til dagligt, så når de skal leje, vil de have noget, de kender. Og så er det jo bare skide gode produkter, som Caterpillar laver! fortæller Lasse Holsko.

- Vi valgte at tegne serviceabonnementer med udvidede garantier på alle de nye maskiner, da det for os er vigtigt at minimere stilstand. Når kunden skal afsted, så skal grejet bare virke!

I forbindelse med handlen af nye Cat maskiner tog Lasse og Jan til Malaga med Pon Equipment A/S, som er den danske forhandler af Caterpillar.

- Her havde vi mulighed for at se det seneste nye fra Caterpillar og samtidig netværke med andre fra branchen, siger Lasse Holsko.

Satser bredt

Kunderelationer er vigtige for far og søn, og kunderne kommer ofte med specielle forespørgsler, hvor andre udlejere måske ville give fortabt.

- En kunde ringede til mig og fortalte, at han skulle bruge en otte tons gravemaskine dagen efter, og de kunne ikke opdrive en, som ikke var udlejet. Jeg ringede til Pon Equipment, og de kunne levere en helt ny maskine næste morgen hos kunden. Så vi skrev under med det samme, fortæller Lasse Holsko.

Industrivejens Maskiner satser bredt på maskinudlejning:

- Vi har et meget bredt udvalg af maskiner – lige fra lifte, gravemaskiner, læssere, dumpere til have-parkmaskiner. For os er det vigtigt at dække behovet hos den enkelte kunde, siger Lasse Holsko.

Linse drypper

Da maskinparken voksede, skulle man finde på et system til at kende forskel på maskinerne.

- Vi syntes det var lidt kedeligt bare at give dem numre, så vi fandt på en helt ny måde, griner Lasse.

- Hver af maskinerne er opkaldt efter nogle bestemt piger. De første maskiner, vi fik, hed således Pamela Anderson, Linse Kessler og Heidi Klum. Kunderne synes, det er fantastisk, når de har muligheden for at sige, at de gerne vil leje Pamela, eller at Linse drypper.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11