23948sdkhjf

Der er plads til flere opgaver i byggeriet

Selv om bygge- og anlægsbranchens forventninger er steget en anelse, er virkningerne fra finanskrisen langt fra overstået. Manglende efterspørgsel efter opgaver begrænser produktionen, ligesom de finansielle forhold fortsat giver problemer, vise analyse fra Dansk Byggeri
Bygge- og anlægsvirksomheder oplever fortsat, at manglende efterspørgsel efter opgaver begrænser produktionen, ligesom de finansielle forhold fortsat giver problemer.

Det viser den nye konjunkturindikator for bygge og anlæg fra Danmarks Statistik, som godt nok steg en anelse fra minus 10 i juni til minus 8 i juli.

Men bygge- og anlægsvirksomheder med 22 procent af den samlede beskæftigelse oplyser, at produktionen er begrænset på grund af manglende efterspørgsel, hvor det i fjor var virksomheder med 25 procent af den samlede beskæftigelse, og virksomheder med otte procent af beskæftigelsen oplyser, at produktionen er begrænset på grund af finansielle forhold mod syv procent året før.

Under niveau

Samtidig er produktionsværdien i bygge- og anlægsbranchen 40 procent mindre end i 2007 med kraftig højkonjunktur og 22 procent mindre end i 2004, før opsvinget satte ind.

Så bygge- og anlægsbranchen lider fortsat under finanskrisen, mener chefanalytiker Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri.

- Den manglende efterspørgsel og de finansielle begrænsninger viser med al tydelighed, at virkningerne af finanskrisen ikke er overstået. Og det er værd at bemærke, at på trods af et lidt bedre konjunkturbarometer, så er bygge- og anlægsvirksomhedernes samlede produktion langt under niveauet for 10 år siden, siger Finn Bo Frandsen i en kommentar til konjunkturindikatoren.

Forbedret indikator

Men det er dog glædeligt, at forventninger hos virksomhederne er på vej opad.

- Det er glædeligt, at konjunkturindikatoren er forbedret, men indikatoren er dog stadigvæk negativ, så virksomhederne forventer dermed et fald i den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen, men virksomhederne forudser dog, at dette fald er mindre end for en måned siden.

Og på samme måde er vurderingen af ordrebeholdningens størrelse for branchen som helhed stadig mindre end det normale niveau, men der er tale om en forbedring fra slutningen af maj til slutningen af juni, siger Finn Bo Frandsen.

Dele af byggeriet har dog større forventninger end andre. Anlægsentreprenørerne er således fortsat den branche, som har de højeste forventninger til øget beskæftigelse og omsætningen.

Derimod har maler- og murervirksomheder negative forventninger til beskæftigelsen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094