23948sdkhjf

TEST: Hårdføre maskintrailere på krogen

Mester Tidende har netop testet tre maskintrailere fra hhv. Variant, Brenderup og Ifor Williams samt håndværkerbiler fra VW, Opel og Iveco. Der var fuldt læs på både biler og trailere og Mester Tidendes testkørere have bogstaveligt talt hænderne fulde
Der fintælles stadig for at finde vinderen af Mester Tidendes test af maskintrailere. Tre maskintrailere fra hhv. Brenderup, Variant og Ifor Willams er i testen blevet kombineret på kryds og tværs med tre håndværkerbiler – VW Crafter, Opel Movano og Iveco Daily.

- På nogle områder er der markante forskelle på de tre trailere, mens det på andre områder næsten ikke er til at se forskel på trailerne og deres præstationer. Maskintrailerne lever alle generelt op til forventningerne og det gør sig også gældende med de tre håndværkerbiler.

Men der er altså forskelle og det er disse forskelle, der i sidste ende er afgørende for, hvem der vinder testen, siger Mester Tidendes testansvarlige, motorjournalist Carsten Teiner, som bl.a. driver hjemmesiden varebilerogtransport.dk. Han er også dansk jurymedlem af International Van of the Year og International Pick-Up of the Year.

Fuldt læs på trailer og biler

Trailer-testen blev gennemført i den forgange weekend i det kuperede terræn omkring i Osted, Osager og Allerslev nær Roskilde på Midtsjælland – og med velvillige assistance fra en lokal kloakmester, Vagn Nielsen fra CV Entreprise, som stillede en par mindre entreprenørmaskiner til rådighed for testen. Også Løwener stillede en minigravemaskine – en Kubota – til rådighed, så testen kunne afvikles under realistiske forhold med læs på trailerne.

Tre garvede håndværkere sørgede for, at teste de forskellige kombinationer af biler og trailere.

Også bilerne blev læsset. Der røg ca. et ton byggevarer fra STARK i Osted ind i hver af bilerne, så der var læs på både bil og trailer. Ikke overlæs, men et fornuftigt match i forhold til bl.a. hestekræfter, gearkasse og drejningsmoment.

- De tre maskintrailere er hver især gode bud på en professionel trailer til f.eks. en minigraver, minilæssemaskine og/eller en motorbør. De tre håndværkerbiler byder på hver deres måde på positive overraskelser – men dog også et par negative, siger de tre testhåndværkere.

Læs hele testen i Mester Tidende, som er på gaden den 22. august.

Læs også biltest: Pick ups er mest for eksperter
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078