23948sdkhjf

Arktiske ingeniører er brandvarme på jobmarkedet

Med to nyuddannede ingeniører, Jakob Malmskov og Bjarke Raakjær Jensen, har ARTEK uddannet i alt 50 arktiske ingeniører. Og der er bud efter dem med det samme
Jakob Malmskov og Bjarke Raakjær Jensen forsvarede fredag 22. august 2014 deres diplomafgangsprojekt "Korrelation af forundersøgelsesmetoderne ERT og CPTU". De to nye unge arktiske ingeniører er nummer 49 og 50, som er uddannet fra ARTEK ved DTU Byg.

Der er stor efterspørgsel efter arktiske ingeniører, som derfor ikke har svært ved at få arbejde efter endt uddannelse. Bjarke Raakjær Jensen har da også allerede fået job hos Multiconsult i Tromsö, Norge, mens Jakob Malmskov har valgt at tage en kandidatoverbygning i byggeteknologi ved DTU.

Den første arktiske ingeniør blev uddannet fra ARTEK i 2005. Af de 50 færdiguddannede arktiske ingeniører er halvdelen grønlændere, og de har alle med undtagelse af én arbejde i Grønland eller er i gang med en kandidatoverbygning til civilingeniør.

Flere arktiske ingeniører er under vejs. Blot indenfor det næste halve år afslutter endnu 10 af de studerende deres uddannelse.

Den 1. september starter et nyt hold med 23 studerende hos ARTEK i Sisimiut.

tøtte

Læs mere om ARTEK her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078