23948sdkhjf

Byggekoordinator-uddannelsen er skudt i gang

90 studerende er netop begyndt på den ny uddannelse som byggekoordinator, heraf de 28 på KEA i København
I alt er 90 studerende i sidste uge begyndt på den spritnye uddannelse som byggekoordinator. Dermed har den nye uddannelse fået en flyvende start, som alle parter bag udviklingen af uddannelsen er meget tilfredse med.

Det skriver Licitationen-Byggeriets Dagblad.

- Det er da altid med en vis spænding, man imødeser interessen for en helt ny uddannelse. Udredningerne fortæller, at branchen vil efterspørge byggekoordinatoren, og at der er job i den anden ende. Spørgsmålet er, om vi kommer igennem budskabet til de potentielle studerende.

Det synes jeg, vi kan svare ja til. Det ser ud til, at vi har fået fortalt det godt. Jeg synes, det er overvældende med samlet set 90 studerende på en helt ny uddannelse, siger Henriette Hall-Andersen, programchef på Københavns Erhvervsakademi, der er en af seks skoler, der udbyder den ny uddannelse.

Den flotte start får dog ikke erhvervsakademierne til at læne sig tilbage.

- De nærmeste år skal uddannelsen nurses, så kendskabet udbredes, men det er da vores håb, at vi næste år kan starte to hold, siger hun.

På KEA blev der optaget 30 studerende, hvilket betød, at man måtte afvise fem ansøgere. I alt 28 mødte op på første skoledag i sidste uge. Der er tale om en meget blandet flok med aldersspredning fra 18 til 55 år. Halvdelen har håndværkerbaggrund, resten kommer med en studentereksamen.

Det er ikke mindst Dansk Byggeri, der de seneste syv år - sammen med erhvervsakademierne og Teknisk Landsforbund - har arbejdet for at få skabt den ny uddannelse.

Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri, fik derfor på første skoledag på KEA mulighed for at fortælle om sine store forventninger til det første hold.

- Byggeriet har brug for jer, og der er mange virksomheder, der venter på jer, lød den opmuntrende melding.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093