23948sdkhjf

Dremel giver en tur i rummet

Værktøjsproducenten Dremel lancerer en ny konkurrence, hvor hovedpræmien er en fuldt arrangeret rumrejse til en værdi af over 500.000 kr. Konkurrencen skydes i gang i forbindelse med lanceringen af multiværktøjet Dremel Micro
Vind en tur ud i rummet til en værdi af over 500.000 kr. Sådan lyder tilbuddet i forbindelse med lanceringen af værktøjsproducenten Dremels mest kompakte og avancerede multiværktøj, Dremel Micro. En rumrejse er en oplevelse, der normalt er forbeholdt de få, men nu er en tur tæt på stjernerne inden for rækkevidde for os alle.

Den kommende danske astronaut Per Vimmer er ikke i tvivl om, at det bliver en uforglemmelig oplevelse for den heldige vinder:

- At flyve i raket med flere tusinde km/t er en unik oplevelse, kun få privatpersoner har oplevet. Når opsendelsesfasen er overstået, føler man sig som en fugl, der svæver rundt i rummet. Dog er det sværere at holde balancen som vægtløs, end jeg umiddelbart havde troet, men man vænner sig hurtigt til det. Det er noget helt specielt, fortæller Per Vimmer, som skal på tre forskellige missioner som astronaut i 2015.

Sådan deltager du i konkurrencen

Folk fra hele Europa inviteres til at uploade et billede mellem 1. september og udgangen af oktober 2014 på www.dremelmicro.com. Med billedet ønsker Dremel at vide, hvad der inspirerer folk, når det kommer til præcision, kompakthed, high tech eller kreativitet, som alle er egenskaber, der kendetegner det nye multiværktøj.

Der udvælges dernæst det bedste billede i hvert land. Vinderen i hvert land får en Dremel Micro og skal nu bygge et rumskib af valgfrie materialer - i fuld størrelse eller miniatureudgave. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Herefter skal de uploade et billede af deres rumskib, og ultimo december udvælger Dremels jury vinderen, der får mulighed for at komme en tur i rummet.

- Vi er begejstrede for at kunne tilbyde en konkurrence med en unik præmie af denne størrelse. Vi håber, at folk vil tage udfordringen op og dele deres kreative og innovative tanker med os alle, siger Charlotte Axelsen, der er Regional Brand Manager Nordic hos Dremel.

Dremel Micro

Dremel Micro måler kun 20 cm, og med en vægt på blot 250 gram gør den det nemt for enhver at arbejde, hvor pladsen er trang. Den er det første af Dremels multiværktøjer, som er udstyret med en cirkulær LED-lampe omkring værktøjshovedet, hvilket gør det nemmere at arbejde i kroge og hjørner, hvor lyset ikke altid er optimalt.

Med sin kompakte størrelse og sit ergonomiske design ligger Dremel Micro godt i hånden og er et ideelt stykke værktøj til tidskrævende opgaver. Maskinen har et integreret 7,2 V Li-ion-batteri, og hastigheden kan justeres efter behov, fra 5.000 til 28.000 rotationer i minuttet. Derfor kan Dremel Micro både anvendes til arbejdsopgaver i træ, plastik eller metal og klarer nemt både skære-, slibe-, graverings- og poleringsopgaver.

Dremel Micro forhandles hos byggemarkeder landet over fra september til en vejledende udsalgspris på 1.099 kr. Maskinen leveres med en praktisk opbevaringstaske, docking-station og 35 originale tilbehørsdele, inkl. SpeedClic.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094