Skatteministeriet vildleder om håndværkerfradraget
Debat: Skatteministeriet fifler med sandheden om Boligjobordningen, mener Arbejdsgiverne
Derfor undrer vi os i Arbejdsgiverne, når Skatteministeriet udsender pressemeddelelsen "BoligJob-fradrag benyttes mindre end forventet" og bruger deres egne forventninger som belæg. Den kendsgerning, at ordningen faktisk bruges mere, er her gemt af vejen. I 2011 fik danskerne fradrag for 3,2 milliarder kroner gennem ordningen. I 2013 var det vokset til 5,7 milliarder kroner.
Det er også til stor forundring, at Skatteministeriet efterfølgende udsender pressemeddelelsen "Boligjobordningen benyttes mest af de velhavende". Argumentet er her, at en større procentdel i den mest velhavende befolkningsgruppe bruger ordningen end i den mindst velhavende.
Men hvad med den største gruppe, der ligger derimellem? De samlede tal viser, at 310.000 personer med en indkomst på højest 350.000 kroner om året benyttede ordningen sidste år mod kun 38.000 i gruppen af de mest velhavende. Så at sige, at ordningen mest er for de velhavende, er lidt pudsigt. At udsende en pressemeddelelse om det, ligner en facon, som vi ikke plejer at forbinde med det offentlige og stat i Danmark.
I Arbejdsgiverne ser vi gerne, at ordningen forsætter og mener, at den gavner alle i samfundet. Når en boligejer eksempelvis energirenoverer sin bolig og får 15.000 kroner i fradrag, smider han ofte selv hundredetusinde kroner i det. Ordningen er dermed med til at gøre Danmark mere energibesparende og er i øvrigt med til at sikre, at man når 2020-målet på energiområdet. De 15.000 kroner bliver rigelig tjent ind af de ekstra arbejdspladser, som man skaber.
Den ide er der faktisk mange, der kan se. 554.000 danskere fik i 2013 fradrag gennem ordningen til mindre ting som vinduespudsning eller større som renovation af deres bolig. Debatten omkring for og imod BoligJobordningen skal baseres på kendsgerninger. Ikke mindst for et ministerium, der bærer den statslige kongekrone som symbol.
