23948sdkhjf

Bygge-bøsser i skurvognen

Det er nok ikke en god ide at skifte kalenderen med nøgne piger i skurvognen ud med en kalender med svedige håndværkere. Men du kan sagtens få respekt, hvis du ser de hårde drenge i øjnene og springer ud og stadig kan tåle jargonen i skurvognen, mener Mester Tidende
- Jargonen i skurvognen kan være ubarmhjertig. I en traditionel macho-verden er der ikke plads til at være for sårbar og nærtagende. Heller ikke hvis man er homoseksuel. Alle kan vel forestille sig, hvor svært det må være blot at tænke på at springe ud, når den ene saftige bøssevittighed efter den anden ryger gennem skurvognen.

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende, der sætter fokus på homoseksuelle i byggeriet, som er en traditionel macho-verden med en hård omgangstone og mange fordomme.

- Mange vil nok spørger sig selv om, hvad det også rager dem, at der er bøsser i skurvognen. Kan de ikke bare holde det for sig selv! Vi gider ikke, at høre om din seksualitet!

Sådan er der nok mange der mener. Problemet er blot, at skal man helt tæt på hinanden – sådan i overført betydning – så er det jo vigtigt også indimellem at kunne tale med kollegaerne om sit privatliv og sine fritidssysler – konen og børnene, ferieturen o.a., fortsætter chefredaktøren.

- Nu skal det at være homoseksuel jo heller ikke fylde hele dagligdagen. Det kan det godt komme til at gøre i byggeriet, hvor macho-verdenen især lægger vægt på netop det seksuelle aspekt og langt mindre på de følelsesmæssige og sociale aspekter.

Det er også derfor, at diverse kalendere med nøgne kvinder kan findes i enhver skurvogn. Det kan vi alle sammen forholde os til.

Hvis du er homoseksuel er det ikke en god ide at hænge en kalender med svedige håndværkere op i skurvognen. Men du kan sagtens få respekt, hvis du ser de hårde drenge i øjnene og springer ud – og stadig kan tåle jargonen i skurvognen, skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Mester Tidende.

LÆS OGSÅ: Bøsser i skjul på byggepladsen og i skurvognen

LÆS OGSÅ: 3F vil slås for åbenhed om seksualitet på byggepladsen
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078