Byggejargon kan være med til at skabe sammenhold og bedre bundlinje
Trods mere politisk korrekthed i samfundet er der stadig en hård jargon i byggeriet. Den kan føre til mobning, men også give bedre sammenhold.
Egon Olsen ville ikke være rar at have som formand på en byggepladsen, men der er nok en del svende eller lærlinge, der synes, de har en formand eller en kollega, der kan matche gode gamle Egon. For tonen er hård i byggeriet. Det bekræfter en undersøgelse fra ph.d.-studerende Jeppe Ajslev fra Roskilde Universitet.
- Der er ingen tvivl, om at tonen i byggeriet er hård, og holdningen er, at det skal man finde sig i, hvis man vil arbejde i den branche, eller må man forlade den. Der sker en social selektion ved, at nogle i byggebranche synes, at jargonen er for hård, og de vælger at lave noget helt andet, siger han.
Det kan have en negativ konsekvens, mener han. Det forhindrer udvikling med ny inspiration "udefra" og anderledes tænkning.
Kan være positivt
Jeppe Ajslev konkluderer dog også, at den hårde omgangstone i nogle tilfælde er gavnlig.
- Den særlige omgangsform kan være positiv i forhold til sammenhold og udførslen af arbejdet, hvis alle er en del af det, og det fremmer den fælles identitet, der gør, at alle kæmper for hinanden. Den bramfri, joviale tone kan her fremme produktiviteten, siger forskeren.
Hans ph.d.-afhandling om byggeriet er inde i sin afsluttende fase. Den føres ud i livet under arbejdsmiljøprojektet Bam-Bus, der støttes både af arbejdsgivere og fagforeninger.
Overordnet handler afhandlingen ikke om jargonen i faget, men mere om at undgå nedslidning. Overskriften er "Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær (MSB) i byggeriet". Men undersøgelsen viser, at det fysiske slid ofte hænger sammen med omgangstonen på byggepladsen.
Stemningen og tonen på en arbejdsplads er en vigtigt faktor i forhold til, om man siger fra i forhold til at løfte for tunge ting. Og derfor har Jeppe Ajslev også beskæftiget sig med omgangsformen på byggepladsen.
Presset til tunge løft
32 interviews med blandt andre stilladsarbejdere og tømrere fordelt på i alt syv akkordsjak og et sjak på timeløn, har han gennemført. Ud over det har han udført en række observationer på byggepladsen.
Jeppe Ajslev har oplevet eksempler på personer, der er blevet presset til at gøre noget, de ikke ville, og som de dybest set heller ikke måtte, da det var en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
- Jeg har eksempelvis talt med en lærling, som modsatte sig, at han sammen med en anden skulle bære meget tunge gipsplader fra et stillads ind i bygningen. Materialerne var så tunge, at der ifølge reglerne var påkrævet et hjælperedskab. Deres leder sagde, at det skulle de løfte ind, eller kunne de finde et andet arbejde, fortæller forskeren.
Han oplever, at lignende situationer er udbredte. Ofte ses det i forbindelse med mangelfuld planlægning og stramme deadlines, eller at håndværkerne har en gruppeakkord, de skal nå.
Men ifølge Jeppe Ajslev skyldes det også, at der er en udbredt machokultur, som gør det svært for svende, og især for lærlinge at sige fra.
Maskuline stereotyper
Interviews med håndværkerne afspejler, hvad han kalder et miljø med maskuline stereotyper, der stiller krav til en bestemt adfærd i gruppen.
- I byggebranchen spiller fysisk styrke og sejhed en stor rolle. Og mange af dem, der arbejder i branchen er fra et miljø, hvor de værdier er højt prioriteret. Så det er svært at mene noget andet, siger Jeppe Ajslev.
Ph.d.-projektet forventes afsluttes 31. marts 2015.
