23948sdkhjf

Dansk Byggeri ønsker mere fleksibilitet i overenskomsten

Med det kommende kæmpebyggeri af Femern-forbindelsen er det mere aktuelt end nogensinde at sætte fokus på fleksibilitet i overenskomsten, mener Dansk Byggeri Lolland-Falster
Arbejdstidsregler og fleksibilitet er essentielt i bygge- og anlægsbranchen, og derfor er de emner i fokus, når Dansk Byggeri Lolland-Falster holder generalforsamling den 24. oktober.

- På enhver byggeplads - og især i alle større byggesager - er der brug for en dynamisk arbejdsproces. Nogle maskiner skal være bemandet i døgndrift, og medarbejderne skal i perioder kunne arbejde mere end fem dage i træk, aftener, weekender og så videre, siger Thorsten Wilstrup, der er afdelingschef i Dansk Byggeris Arbejdsgiversekretariat og fortsætter:

- I dagens Danmark duer det ikke, at medarbejderne i bygge- og anlægsbranchen tager sine ting og går hjem, fordi gongongen har bimlet til fyraften klokken 16. Nogle gange er man simpelthen nødt til at tage weekender og ekstra timer i brug for eksempelvis at blive klar til det næste hold af håndværkere, der skal rykke ind. Derfor er det naturligvis vigtigt, at overenskomsten giver det råderum, siger Thorsten Wilstrup og forklarer, at han til generalforsamlingen vil holde et oplæg, der gør tilhørerne klogere på netop overenskomstens muligheder for at tilrettelægge arbejdstiden så optimalt som muligt.

- Det er et vigtigt emne at tage fat på, og så er det lige meget, om vores lokale håndværkere skal arbejde med et stort projekt som Femern-forbindelsen eller på mindre anlægsprojekter i nærområdet eller rundt omkring i Danmark. Det er vigtigt at vide, hvordan vi leverer det bedst mulige resultat, og det gør vi bedst ved at have et dynamisk råderum, siger Thorsten Wilstrup.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079