23948sdkhjf

Beskyttelsesbriller skal være smarte

For at beskyttelsesbriller bliver brugt, er det vigtigt med flot design. Når øjnene skal beskyttes, prioriteres god pasform og komfort også højere end pris. Det viser en ny undersøgelse fra Zekler
At bære beskyttelsesbriller i risikofyldte arbejdsmiljøer er en forudsætning for at undgå øjenskader. Men for at anvende og trives med beskyttelsesbriller synes medarbejdere i branchen, at det er vigtigt, at beskyttelsen har et tiltalende design. Zeklers undersøgelse viser, at 44 pct. af de forespurgte i Sveriges bygge- og industrisektor synes, at udseendet og designet er vigtigt eller meget vigtigt, når de vælger beskyttelsesbriller.

- Vi udvikler altid værnemidler, som er sikre, men vi lægger også stor vægt på, at beskyttelsesudstyret er både bekvemt og æstetisk. Resultatet af undersøgelsen bekræfter, at man synes, at design er vigtigt, hvilket bidrager til, at værnemidlet anvendes i større udstrækning, siger Jörgen Larsson, brand manager hos Zekler.

Pasform og komfort prioriteres

Ud over udseendet er det vigtigt, at beskyttelsesbrillerne har funktioner såsom god pasform. Prisen synes derimod ikke at påvirke købet.

Top 3, funktioner der efterspørges:

1. God pasform

2. Behagelige at have på

3. Linsetype, som passer mit behov

Af de, der arbejder i risikoudsatte miljøer, oplyser kun 11 pct., at de bærer beskyttelsesbriller under hele arbejdspasset.

- En væsentlig grund til at ansatte i branchen ikke anvender beskyttelsesbriller under hele arbejdspasset, kan være, at man mener at have kontrol over arbejdssituationen. I virkeligheden er det dog tilstrækkeligt, at man står ved siden af en kollega, som udfører et risikabelt arbejde, til at man selv risikerer at få alvorlige øjenskader. Derfor er det vigtigt, at beskyttelsen anvendes under hele arbejdspasset, siger sige Jörgen Larsson.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen blev gennemført på 245 personer ansat i små og mellemstore bygge- og industrivirksomheder. De, der har svaret, er håndværkere, indkøbere, site managers, projektledere, arbejdsledere og projektansvarlige på mellemniveau.

Undersøgelsen blev foretaget med webbaserede spørgeskemaer i maj og juni 2014 af "Sverige Bygger" på initiativ af Skydda, som varemærket Zekler hører under. Størstedelen af dem, der har svaret (67 %), har arbejdet i bygge- og industribranchen i over 20 år. 48 % af dem arbejder i små og mellemstore virksomheder med under 100 ansatte.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08