23948sdkhjf

Virksomhedsmæglere i nordisk samarbejde

En stigende tendens til virksomhedsoverdragelser af på tværs af landegrænser har nu ført til et formelt samarbejde mellem førende mæglerhuse i Norden.
De seneste par år er der for alvor kommet gang i antallet af ejerskifter, der nu matcher niveauet før finanskrisen. Der er ikke kun tale om salg af store virksomheder, men også indenfor familieejede, små og mellemstore virksomheder opleves der en stigning i antallet af overdragelser.

- Trods uroligheder i makroøkonomien oplever vi en optimisme og interesse for ekspansion blandt aktørerne på SMV-markedet, som er vores primære område, siger Ole Pedersen, direktør i Virksomhedsbørsen.

Ole Pedersen oplever, at strategiske købere ikke kun har interesse for sine nærområder, men også udviser interesse for opkøb på internationalt plan.

Kolleger bliver samarbejdspartnere

Gennem en årrække har ButiksBørsen A/S og Virksomhedsbørsen as haft nære relationer til Svensk Företags Förmedling AB i Sverige og Connecto Bedriftsmegling i Norge.

I den forgangne uge har parterne været samlet i Malmø til konference netop for at udveksle erfaringer om markedet i Norden og for at underskrive aftale om et nyt, nordisk samarbejde inden for M&A.

Formålet med etableringen af det nordiske samarbejde er at styrke og udvikle fælles interesser inden for M&A og ikke mindst at kunne samarbejde med og om virksomhedsoverdragelser på tværs af Danmark, Sverige og Norge.

- Når vi har valgt at indgå i et nordisk samarbejde, så skyldes det, at nøglen til at gennemføre en overdragelse på tværs af landegrænser ikke kun er at have et godt salgsemne, men måske vigtigst af alt at forstå de enkelte markeder og samspillet mellem dem og have de rette kompetencer til at agere i dem, vurderer Thomas Egedgaard, direktør i ButiksBørsen A/S.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078