23948sdkhjf

Brolæggere sættes ind mod monster-regn

Belægninger, som tillader vandet at siver igennem, giver brolæggerne nye opgaver i kampen mod oversvømmelser
En permeabel belægning er et buzz-ord i brolæggerkredse i denne tid. Og det med god grund. Det fremmedklingende ord dækker nemlig over moderne belægningstyper, hvor regnvand kan sive ned igennem og dermed ledes væk.

Ikke mindst på grund af de stadig oftere skybrud fylder klimatilpasning mere og mere i bevidstheden hos kommuner og fagfolk. Derfor var emnet da også på programmet, da Brolæggerlauget under Dansk Byggeri holdt medlemskonference i Ebeltoft for nylig. Her blev der især talt om de planer for klimatilpasning, som kommuner og større byer lige nu i gang med at udforme.

- Der bliver afsat milliardbeløb til at sikre mod oversvømmelser, og flere kommuner er allerede i gang med at realisere planerne. I sommer åbnede Danmarks første nedsivningsvej på Helenevej på Frederiksberg, og ved det sidste skybrud klarede belægningen 100-års regnen med bravur, fortæller Brolæggerlaugets oldermand, Claus Johnsen.

På landsplan findes der flere andre vellykkede projekter med de permeable belægninger på blandt andet cykelstier, parkeringsarealer og villaveje.

-Vi er gode til at tænke i alternative løsninger, der kan lede vandet ned i jorden i stedet for hen til en kloak. Det er meget positivt, for med nutidens teknik, hvor det er fugematerialer og bundopbygning, der sikrer nedsivning, kan vi stadig bruge vores gamle, traditionelle brostensbelægninger, fortæller Claus Johnsen.

Permeable belægninger kan skabes på flere måder. Enten anvender man drænasfalt, der nedsiver vandet gennem selve belægningen, og ellers sker nedsivning via specielle fuger. Sidstnævnte er den mest udbredte metode i Danmark, og den betyder, at brolæggerne fortsat kan anvende traditionelle beton- og granitsten, fordi vandafledningen sker gennem fugerne.

Fakta om permeable belægninger

• Forsøg har vist, at permeable belægninger gennem fugen kan aflede mere end 1.000 liter vand i sekundet per 10.000 kvadratmeter. Dermed kan det være med til at afværge oversvømmelser i forbindelse med skybrud.

• Permeable belægninger forudsætter et bærelag med en stor porevolumen og en dybde på mellem 30 og 40 centimeter.

• Regnvandet optages efter samme princip som i en faskine, der dræner langsomt og fører vandet videre ned i undergrunden eller videre til kloakanlægget.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094