23948sdkhjf

Værktøj til byggeriets ledere

Der er penge at hente for virksomhederne, hvis lederne får bedre øje for, hvilke muligheder de har for at drive forretning. Byggeriets Lederuddannelse har netop udklækket det første hold ledere, som har fået nye værktøjer i bagagen og dermed udsigt til vækst og øget indtjening
20 deltagere afslutter i denne uge det første hold på Byggeriets Lederuddannelse hos Københavns Erhvervsakademi (KEA) og Erhvervsakademi Kolding (IBA). En større bevidsthed om, hvordan man leder og udvikler sin virksomhed, er det, som deltagerne ifølge udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen, har fået med sig lige fra dag ét i uddanneslen.

- Bevidst ledelse skaber bedre forretning. Det er en af de centrale erfaringer i den netop afsluttede lederuddannelse. Og den bevidsthed har deltagerne fået skærpet ved, at undervisningen tager udgangspunkt i den dagligdag, deltagerne kommer fra. Den praksisnære uddannelse er skræddersyet til bygge- og anlægsbranchen og har dermed klædt deltagerne godt på til at skabe en mere kompetent og konkurrencedygtig virksomhed, siger Jørn Jensen.

Deltagerne har i de seneste to år taget fire moduler ved siden af deres daglige arbejde. Modulerne har handlet om emner som ledelse- og projektstyring i praksis, afsætningsstrategi samt professionel praksis i bygge- og anlægsbranchen. Og skulle deltagerne have fået smag for at bygge videre på uddannelsen, er vejen åben for det.

- På den korte bane har deltagerne mulighed for at tage modulet innovationsledelse og skrive et afgangsprojekt, hvor de tager udgangspunkt i de teorier og metoder, de har lært undervejs på uddannelsen. Dermed får de afsluttet en samlet akademiuddannelse i ledelse i bygge- og anlægsbranchen, siger Jørn Jensen.

Undervisningen i Byggeriets Lederuddannelse foregår i dagtimerne én dag om ugen, og fuldfører man hele akademiuddannelsen, har man mulighed for sidenhen at tage eksempelvis en diplomuddannelse.

tøtte

Læs mere om Byggeriets Lederuddannelse her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08