23948sdkhjf

Carl Ras fylder på hylder hos Cramo i Rødby

Værktøjsspecialisten Carl Ras er flyttet ind i Cramos butik i Rødby og har fyldt hylderne op med mere end 600 nye produkter, der alle henvender sig til entreprenøren og håndværkeren
Cramos butik i Rødby Havn fik i slutningen af efteråret 2014 en ny beboer.

Samarbejdet mellem de to virksomheder tager udspring i et ønske om at være en del af Danmarks største byggeprojekt – Femern-forbindelsen mellem Tyskland og Danmark.

- Femern-projektet er jo stadig i sin helt spæde start, men med udsigt til mellem 8.000-10.000 beskæftigede på projektet indenfor de næste par år, ser vi frem til en heftig aktivitet i vores fælles butik på Rødby Havn, siger Jan Novak Rasmussen, divisionschef hos Carl Ras.

De to virksomheder har stort sammenfald i deres kernekunder, og da deres produkter supplerer, og ikke erstatter hinanden, er denne konstellation godt nyt for de mange entreprenører og håndværkere, der bliver beskæftiget på Femern-projektet. I Cramos udlejningsforretning kan de leje alt det grej og maskinværk, der skal til for at udvikle pladsen og i Carl Ras’ sortiment kan de købe værktøj, sikkerhedsudstyr og andre forbrugsmaterialer, der holder byggeriet i gang.

Butikken på Rødby Havn bemandes i øjeblikket af to mand fra Cramo, der betjener alle kundeforespørgsler.

- Aktiviteten i butikken er stadig forholdsvis lav, så vi har klædt Cramos medarbejdere på, så de kan betjene de kundetyper og forespørgsler, der er behov for i øjeblikket, men på sigt forventer jeg, at der også vil være Carl Ras-personale i butikken, siger Jan Novak Rasmussen.

Sortimentet i butikken vil udvides i takt med, at Femern-projektet vokser. Carl Ras´ normale sortiment består af mere end 27.000 varenumre. Hvor mange varer, der kommer på lager i Rødby Havn, vides endnu ikke.

- Det vil dels være en del af den læring, vi drager det næste års tid og dels et resultat af de produkter, der efterspørges af kunderne - er forespørgslerne interessante nok, så kommer produktet selvfølgelig på lager i butikken, fremhæver Jan Novak Rasmussen.

tøtte
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157