23948sdkhjf

Rapport: Virksomheder gemmer på 33.700 praktikpladser

Virksomhederne burde kunne oprette praktikpladser nok til alle, konkluderer ny analyse fra Deloitte.
Der burde slet ikke være mangel på praktikpladser. Det konstaterer en ny analyse, som Deloitte har foretaget for Undervisningsministeriet, DA og LO.

Her konkluderes det, at de danske virksomheder kan oprette yderligere 33.700 praktikpladser.

- Praktikpladspotentialet er dermed samlet meget højere end antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, konstaterer ministeriet i en pressemeddelelse.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil have potentialet forløst.

- Nu, hvor den danske økonomi er på vej ud af krisen, bør virksomhederne tage flere elever i praktik, så vi har dygtige faglærte i fremtiden, siger hun og tilføjer:

- For at udnytte praktikpladspotentialet er det vigtigt, at vi handler nu sammen med arbejdsmarkedets parter, som har et klart medansvar for, at der er praktikpladser nok.

- Derfor inviterer jeg snarest arbejdsmarkedets parter til drøftelser af praktikpladssituationen

Analysen finder det største potentiale for nye praktikpladser i virksomheder, som ikke i forvejen har elever ansat. Her kan oprettes cirka 27.700 pladser, vurderer Deloitte.

- En stor del af disse pladser er hos virksomheder, der ikke altid kan forventes at have en elev på fuld tid. I stedet kunne disse virksomheder for eksempel forventes at have skiftevise perioder med og uden elever eller benytte sig af kortere aftaler, skriver ministeriet.

Fordeler man potentialet på brancher, er det størst inden for "handel og transport", som vurderes af have fire ud af 10 potentielle pladser.

Geografisk ligger det største potentiale i Hovedstaden med 12.100 skønnede pladser.

Rapporten viser desuden, at der stor forskel på, hvor mange elever, de enkelte erhvervsskoler får i praktik.

De dygtigste får over 90 procent af sted, mens der i modsatte ende er skoler, som kun får hver femte elev afsat.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078