Fup og fakta om syn og skøn
Syn og skøn til brug ved rets- og voldgiftssager er dyre og man bør forhånd sikre sig, at erklæringerne kan bruges efter hensigten. Ofte er syn og skøn afgørende for sagernes udfald, så det gælder om at have orden i kontrakterne
Det fortæller advokat Anders Stoltenberg, MOLTKE-LETH Advokater (as@moltke-leth.dk) i Mester Tidende
- Voldgiftsretten pålagde hovedentreprenøren at betale et større erstatningsbeløb til bygherren, og underentreprenøren blev dømt til at betale en betydelig del af erstatningen til hovedentreprenøren.
Da det mangelfulde arbejde var udført af under-underentreprenøren, skulle regningen selvfølgelig ende hos ham, men han kunne på grund af den manglende voldgiftsaftale ikke blive en del af voldgiftssagen. Han fik en såkaldt procesunderretning med opfordring til at varetage sine interesser.
Han var til stede under skønsforretningen og hovedforhandlingen i voldgiftssagen og havde givet sit besyv med, men da det kom til en retssag ved de almindelige domstole, så protesterede under-underentreprenøren mod at få skønserklæringen fremlagt. Lidt overraskende fik han medhold i denne protest, og skønserklæringen kunne derfor ikke fremlægges. Det spillede ingen rolle, at under-underentreprenøren havde deltaget hele vejen igennem ved voldgiftssagen, som han dog – og det var blevet understreget – ikke var part i, siger Anders Stoltenberg.
To vigtige pointer
Der er to ting man kan udlede af denne afgørelse – og der er noget at lære for praktikerne i byggeriet.
• For det første: Man må ikke løbe an på, at en entreprenør, der formelt ikke er part i en rets- eller voldgiftssag (og som ikke kan blive det), vil være bundet af de beviser, der fremlægges, heller ikke selvom den pågældende har deltaget i sagens forberedelse, i syn og skøn og måske endda har bidraget med oplysninger og givet sin mening til kende og kender beviserne i forvejen.
• For det andet: Afgørelsen har taget luften ud af den meget praktiske (og relativt billige) "procesunderretning", nemlig en opfordring til en ikke-part om at deltage og varetage sine interesser. Når f.eks. en skønserklæring alligevel ikke kan benyttes, så har procesunderretningen ikke rigtig nogen betydning andet end at der kan komme nyttige oplysninger frem.
Orden i kontrakterne
Hvad kan vi praktikere lære af denne sag:
Uanset hvor i kæden af entreprenører, man befinder sig (altså uanset om man er hoved-, under-, eller under-underentreprenør), så er det vigtigt at kende de andre parters aftaler. Det er ærgerligt, at vi allerede inden det første søm er slået i, skal tænke i risikoen for konflikter, men det er desværre nødvendigt.
Det er derfor vigtigt at sikre sig, at der gælder samme regler for konfliktløsning i hele
rækken af entreprenører, fra hoved- eller totalentreprenøren og til den yderste under-underentreprenør. Hvis der er aftalt AB 92 eller ABT 93 med voldgiftsbehandling i forholdet mellem bygherre og hoved- eller totalentreprenør, så skal de efterfølgende entreprenører rette ind og følge trop. Det stiller større krav til at kontrakterne skal være i orden, også på dette punkt, understreger advokat Anders Stoltenberg.
