Tilbudsberegner hos HM Entreprenør
Er du proaktiv, energisk og selvstændig? Og kunne du tænke dig at blive en del af tilbudsafdelingen hos en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med base i Horsens? Så står der måske tilbudsberegner hos HM Entreprenør på dit næste visitkort!
Specialiseret og professionel entreprenørvirksomhed
HM Entreprenør A/S har 50 års erfaring med kerneområderne jordarbejde, byggemodning, kloak, beton og belægning – og med en årlig trecifret millionomsætning er virksomheden en betydelig aktør i branchen. Nu har du muligheden for at blive en del af det ambitiøse team og præge byggeprojekterne allerede inden opstart.
Som den nye tilbudsberegner får du en absolut nøglerolle, når det kommer til at gennemgå udbudsmaterialet, skabe overblik, foretage risikovurdering og komme med forslag til passende tilbudsstrategier. Du kan se frem til tæt samarbejde med ledelsen, som står klar med sparring og kvalitetssikring.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Udarbejdelse af tilbud
- Indhentning af tilbud fra underleverandører og på materialer
- Mængdeudtræk og opmålinger fra udbudsmaterialet
- Overlevering af projekter til projektledere og formænd samt løbende support i forbindelse med projektafvikling
- Udarbejdelse af materiale i forbindelse med prækvalifikationer
- Kundedialog og optimering af projekter efter kundernes behov
- Besøg på pladserne