Financial Controller til højteknologisk nichevirksomhed
Har du evnerne og lysten til at sikre finansiel excellence? Og kribler det i dine fingre for at være med til at udvikle og sætte dit præg på systemer og processer for controlling? Så leder vi efter dig til at være en del af økonomifunktionen i den Risskov-baserede virksomhed Covidence.
Miniature overvågningsudstyr af højeste kvalitet
Covidence har siden 2007 produceret og solgt highend miniatureudstyr til video- og lydovervågning. Deres produkter er førende på markedet, og de har kunder i over 100 lande, hvoriblandt man finder efterretningstjenester, politiet, specialstyrker og andre regeringsgodkendte organisationer, der har behov for overvågningsudstyr af højeste kvalitet.
Effektiv finansiel controlling
Som Financial Controller kommer du til at indgå i økonomiafdelingen, som udover dig består af en CFO, en salgscontroller og en bogholder. Din vigtigste opgave ligger i at sikre og udvikle processer inden for effektiv finansiel controlling, herunder:
- Udarbejdelse af konsoliderede måneds- og årsregnskaber samt ledelsesrapportering
- Ansvarlig for controlling af udenlandske datterselskaber og forberedelse til revision
- Udarbejde budgetter og forecast
- Deltage i den daglige koncernlikviditetsstyring
- Levere nøgleinput og analyse til rapportering og beslutningstagning
- Deltage i udvikling af virksomhedens nøgletal/KPI samt udvikling af integrerede værktøjer og digitalisering af processer
- Udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation
- Være sparringspartner til CFO
Du kommer til at holde til på hovedkontoret i Risskov i Aarhus. Her vil du dele hverdagen med dine 50 nye kolleger. Der kan desuden være behov for, at du et par dage om året rejser til virksomhedens datterselskaber i Storbritannien og Irland.