23948sdkhjf

Tips: Sådan pifter du en kedelig væg op

Hvide vægge overalt kan skabe en monoton indretning. Hvis du drømmer om lidt mere hygge og farvespil på væggene, så er du landet på den rette artikel. Her kan du nemlig få fat på nogle gode idéer til en eller flere af dine vægge, som du kan gå i gang med derhjemme.

Leg med væggens udseende

Hvis du gerne vil skabe noget nyt med en kedelig væg, så kan du starte fra bunden. Tapet og maling kommer i et væld af farver og mønstre, hvilket kan skabe noget liv og en ramme om netop det rum, du er i gang med. Om du leger med at male en enkelt væg eller hele molevitten er op til dig. Du kan også opsætte flotte akustikplader på en eller flere vægge. Tag på udkig hos en forhandler, hvor du kan få forskellige prøver med hjem. Hvad passer til din stil?

Hvis din væg i forvejen er tapetseret, så kan det også være, der gemmer sig en fed, rå murstensvæg nedenunder. Måske det kunne være det helt rigtige til din New yorker-stil?

Dekorér væggene

Det er meget klassisk at hænge billeder eller plakater op på væggen. Det kan både være familiebilleder, kunst og naturfotografier eller noget helt fjerde, som du gerne vil give en fremhævet plads. Du kan prøve kræfter med forskellige formater, rammer og sammensætninger for at skabe det udtryk, du synes, kan give noget i dit hjem. Du kan eksempelvis lede efter skabeloner på nettet, så du kan få input til at smede store og små billeder sammen.

Hylder er praktiske til opbevaring af forskellige nipsting som små fyrfadsstager, billeder og planter, hvis blade kan hænge ned. Du kan få forskellige størrelser og materialer, kraftige eller lette at se på, en enkelt eller flere sammensat. Der er kort sagt nærmest en hylde til enhver smag.

Hæng et dekorativt spejl op over din sofa eller i din entré, som kan være med til at skabe mere dybde i det rum, det bliver placeret i. Samtidig kan du hurtigt lige rette på håret i forbifarten. Der findes et utal af designs, når det kommer til spejle. Er du til de firkantede, runde eller dem, der leger med formerne?

Inspirationen til din indretning kan du også finde online, hvor du kan få syn for sagen med de mange flotte billeder og indretningstips til helt specifikke rum, stilleben eller noget helt tredje.

Send til en kollega

0.078