23948sdkhjf

arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS tegner luksus alpevillaer i Gug Alper

| Medlemsnyhed | Indrykket af arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Med en fantastisk udsigt ud over et bakket landskab ligger villaerne i det attraktive område Gug Alper i Aalborg.

I Gug Alper er de landskabsmæssige forudsætninger som at se et billede fra guldalderens malerkunst, hvor motiverne med årstiderne, vejrets skiften, lyset, farverne og perspektivet er portrætteret i højeste klasse. Herhar arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS tegnet 10 nye enfamiliehuse på vejen Gaias Allé.

Husene ligger spredt på en bakke i to niveauer, så udsigten er sikret fra alle villaerne. Landskabet fortsætter op mellem de fritliggende villaer, som et græsbeklædt overdrev med vilde blomster. Foran hver villa er der opholdsterrasser, plantebede og carport, hvor man impulsivt kan møde sine naboer. De fritliggende villaer er bygget ind i skrænten, så de har to etager mod udsigten. Her kan man se ud over landskabet gennem de store panoramavinduer.Overetagen har adgang til en 14 m2 stor tagterrasse mod syd, hvor man kan opholde sig ugeneret og nyde den fantastiske udsigt.

Villaerne opmures i en grå blødstrøgen teglsten, der understreger villaernes skulpturelle former.Murstenenes blødstrøgne overflade og enkelte tilbagetrukne murskifter giver et fint lys og skyggespil på facaderne.
Det har været vigtigt for os at få villaerne, landskabet og beboerne til at give det bedste til hinanden. Vi ville skabe et unikt sammenhæng mellem villaerne og landskabet, som kun findes dette sted – ikke bare et sted at bo, men et sted at leve.

Bygherre på villaerne er Gug Alper ApS, og de bliver opført i samarbejde med Tom Jakobsen A/S, som er entreprenør på projektet. Mægleren på husene er Aalborg Mægleren, og 3d-visualiseringen er udarbejdet af Dimension Design.

 Villaerne står klar i 2019.

Se mere på vores Facebookside https://www.facebook.com/bjorkmaigaard/
og LinkedInprofil https://dk.linkedin.com/company/arkitekterne-bjørk-maigård-aps

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Gasværksvej 30C, 2. sal
9000 Aalborg
Danmark
arkitekterne BJØRK & MAIGÅRD ApS

Send til en kollega

0.139