23948sdkhjf

Innovationsfonden kan blive endnu bedre

| Medlemsnyhed | Indrykket af GTS-Godkendt Teknologisk Service

Innovationsfonden er blevet evalueret af et internationalt ekspertpanel. Der er både ros til fonden og anbefalinger til, hvordan fonden kan styrke sit arbejde med at skabe dansk innovation. GTS bakker op om anbefalinger.

Et internationalt ekspertpanel har siden efteråret 2018 evalueret Innovationsfonden. Nu har ekspertpanelet afleveret evalueringsrapporten til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers

Evalueringen viser, at Danmarks Innovationsfond på en lang række parametre har gjort det godt. Fonden har udviklet overskuelige programmer og simple ansøgningsprocesser – og det er lykkes at opbygge én central indgang for virksomheder og forskere, der ønsker økonomisk støtte til innovationsprojekter.

I evalueringen bliver der også peget på områder, hvor fonden med fordel kan udvikle sig og blive bedre.

Ekspertpanelet peger bl.a. på, at der skal være en bedre koordinering med de øvrige aktører i forsknings- og innovationssystemet. Desuden bør fonden fremover fokusere på at stimulere strategisk forskning og udvikling, som kan løfte hele områder inden for fx klima og miljø eller opbygge teknologiske platforme. Her er det vigtigt at gå videre end den nuværende ”en-til-en-tilgang”.

”I GTS-foreningen glæder vi os over, at ekspertpanelet har øje for vigtigheden af, at Innovationsfonden ikke blot understøtter aktiviteter med ”en-til-en-tilgang”. Vi bakker op om den klare anbefaling om, at Innovationsfonden sikrer et tydeligt strategisk perspektiv med klare veje til, hvordan viden kommer i anvendelse. Ikke bare i små, men også i mellemstore virksomheder. I GTS har vi længe advokeret for behovet for teknologiske platforme på danske styrkepositioner, hvor virksomheder har adgang til relevante testfaciliteter og teknologiske kompetencer”, siger Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.

Læs mere her

Foto: Teknologisk Institut, 3D print

Medlemsnyhed

Indrykket af
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Danmark
GTS-Godkendt Teknologisk Service

Send til en kollega

0.136