23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mikkel fra Södra Energy prioriterer brændselshandlernes økonomi højest, når han planlægger transport

”Det nytter jo ikke noget, at jeg kun har disponeret med plads til 28 paller på vognlæsset, hvis kunden har kalkuleret med 33 stykker, for at det bliver rentabelt.”

Södras nye transport- og logistikmedarbejder, Mikkel Wexøe Jæger, ved lige nøjagtig, hvordan han skal skrue det perfekte vognlæs sammen, så det gavner kundens forretning mest muligt. Det betyder konkret, at han personligt sørger for, at det helt rigtige antal paller bliver leveret til den lovede tid uden uventede overraskelser.

Rentabelt for kunden
”Det nytter jo ikke noget, at jeg kun har disponeret med plads til 28 paller på vognlæsset, hvis kunden har kalkuleret med 33 stykker, for at det bliver rentabelt.”, fortæller speditør-uddannede Mikkel, som elsker disse daglige udfordringer med at løse opgaven til fordel for kunden. Han fokuserer derfor på de afledte effekter af en dårligt disponeret leverance og gør alt for, at det netop ikke sker – da det koster på kundens bundlinie.

Øget efterspørgsel på træpiller
Mikkel tager sig primært af transporten af træpiller fra Sverige til Södras forhandlere i hele Danmark, og det er et område, hvor der bliver endnu mere travlhed i fremtiden. Der er stigende efterspørgsel på træpiller, som er et yderst miljøvenligt valg, og det er netop derfor helt afgørende, at transportdelen kører som en velsmurt og fejlfri enhed.

Håndplukker de bedste vognmænd
Det er mange forskellige faktorer, som skal koordineres, men Mikkel har fra sine tidligere jobs opbygget et indgående kendskab til alt indenfor landtransport og priser i hele Skandinavien. Han håndplukker de mest pålidelige vognmænd og sørger for og at have flere forskellige speditører at vælge imellem, alt efter hvilken opgave han skal løse. Det betyder, at Mikkel til enhver tid kan finde den løsning, som er absolut bedst for kunden i den enkelte situation.

Kundens forretning kommer i første række
”Jeg vil gøre, hvad der står i min magt for at organisere den helt rigtige transportløsning til den bedst mulige pris, hvis det betyder, at kunden kan opnå en økonomisk fordel af det. Det er ikke bare et spørgsmål om fysisk transport af varer, det handler i høj grad også om at give vore kunder en service, som gavner deres forretning”, afslutter Mikkel Wexøe Jæger.

Læs mere om biobrændsel fra Södra Energy her

 

Södra Wood A/S
Frydenborgvej 27 N,
3400 Hillerød
Hillerød Kommune
Danmark
CVR nummer: DK73496314

Kontaktperson

Anders Gøricke
Markedschef Bioenergi
+45 21212197 anders.goricke@sodra.com

Send til en kollega

0.047