23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Firmaets lærlinge får andre unge til at søge læreplads

Når tre tømrerlærlinge og en kameramand mødes opstår der helt uventede forklaringer på, hvorfor unge skal vælge en faguddannelse og få en læreplads.

– Jeg syntes jeg var for klog til det der gymnasie-noget, så jeg valgte en tømreruddannelse, siger en af de tre lærlinge for eksempel med et stort grin i en ny video, der skal få andre til at søge en læreplads.

Filmen er produceret af tømrevirksomheden LB – Tag, i håb om at den kan få unge i lokalområdet til at gribe telefonen, så de ledige stillinger kan blive besat. Og direktør Lasse Boisen er godt tilfreds med resultatet:

– Jeg har med vilje også sat fokus på det sociale – på festerne og på sammenholdet. For ind imellem er vi så fokuserede på at fortælle om det faglige, at vi glemmer at unge, der brænder for at komme i gang med deres fremtidige job, ser dagligdagen som en helhed, hvor stemningen og fællesskabet med kollegerne tæller højt. Og det forklarer de tre lærlinge på en helt suveræn måde, fortæller tømrermester Lasse Boisen.

Både grin og smådrillerier
I videoen trækker de tre lærlinge, Nikolaj, Malthe og Paw, spørgsmål op af en krukke og svarer frisk på alt fra om de holder fede fester til omgangstonen på arbejdspladsen.

Det hele foregår med både grin og en umiddelbar reaktion, der gør videoen både underholdende og absolut troværdig, som et billede af, hvordan de ser deres dagligdag.

– Selvfølgeligt har jeg lavet filmen, for at nogle unge i Odense-området skal ringe til mig om en læreplads. Men filmen er så overordnet, at den helt sikkert vil blive set af mange andre. Og hvis der er nogle af mine kolleger i andre dele af landet, der bliver ringet op af dygtige unge på grund af den, så er det da kun godt, siger Lasse Boisen.

Nytænkning vækker de unge
Virksomheden er medlem hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Håndværk. Og her vil man nu sørge for at ideen bringes videre til andre.

– Filmen er et godt eksempel på, hvordan man med kreativitet og nytænkning kan ramme lige ned i den målgruppe af unge, som virksomheden står og mangler. Og så beskriver den de unges opfattelse af, hvordan det er at være lærling i en moderne håndværksvirksomhed så godt, at den faktisk burde bruges som en del af undervisningen i folkeskolens ældste klasser, mener direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Arbejdsgiverforeningen linker til videoen på deres netside, så andre håndværksmestre kan se den og blive inspireret til, hvordan de kan gribe manglen på unge indenfor deres fagområde an på en utraditionel måde.

Du kan finde et link til videoen her

Dansk Håndværk
Islands Brygge 26
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK76065314
P nummer: 1002479704

Kontaktperson

MF
Morten Frihagen
Direktør
mf@dhv.dk

Send til en kollega

0.062