23948sdkhjf

Knowhow er baggrunden for Ajos’ kraneventyr i udlandet

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos importerer Potain-kraner til Danmark, men i stigende grad sender firmaet også kraner ud af landet i forbindelse med montageopgaver.

Ajos a/s følger ind imellem med sine danske kunder til udlandet, og der er også udenlandske byggefirmaer, der vælger at bruge Ajos primært på grund af den store knowhow, som virksomheden har opbygget.

- I løbet af de seneste par måneder har vi haft flere store opgaver i udlandet, og de skal løses sideløbende med, at vi yder den sædvanlige gode service til kunderne på det danske marked. Det er med til at gøre hverdagen mere spændende, da opgaverne i udlandet godt kan være udfordrende, siger sektionsleder Christian Trokner, Ajos.

Det var blandt andet tilfældet med nedtagning af en kran i Thorshavn på Færøerne, hvor tidspunktet måtte ændres fire gange på grund af den karakteristiske blæst, som er dårligt foreneligt med kranarbejde.

- Vi har netop også opsat en kran i Flensborg ved et byggeri i den nordtyske by. Der kunne ikke skaffes en tilsvarende kran i Nordtyskland, og så leverede vi fra Vejle, som er tættere på Flensborg end for eksempel Hamborg, siger Christian Trokner.

- Det er typisk ikke priserne, vi vinder sagerne på, men vores store knowhow og specielt vores grundige kendskab til Potains kraner. Eksempelvis er Tyskland kendt for billig arbejdskraft, men der er samtidig mangel på montører med kendskab til Potain-kraner, og det er vigtigt for arbejdet med kraner, da forskellige fabrikater kan være ret forskellige.

I flere lande er der yderligere den udfordring, at reglerne er anderledes end de danske. I Danmark er montørerne selv i stand til at godkende en ibrugtagning, mens det fx i Tyskland og Sverige kræves, at en tredjepart står for godkendelse af kranen, og sådan er reglerne forskellige fra land til land.

Et af de mere eksotiske steder, hvor Ajos for nylig har opstillet og idriftsat en kran, er på Maldiverne, hvor kranmontør Ronni Nielsen og montageleder Carsten Vad på fjorten dage håndterede opsætningen af en tårnkran, der forinden var sejlet til øgruppen. Kranen bruges af MT Højgaard i forbindelse med fabrikation af forskellige betonelementer.

Når Ajos’ aktiviteter i udlandet udvikler sig, skyldes det ikke mindst et godt og udbygget netværk.

- Vi har nogle medarbejdere, som har gode forbindelser i udlandet. Derfor har vi traditionelt mange aktiviteter i Norden, og naturligvis rygtes det, at vores montører er meget erfarne i Potain-kraner. Det er selvforstærkende, fordi aktiviteter under fremmede forhold giver ekstra erfaringer både for beregnerne og for montørerne, siger Christian Trokner.

Ajos er i Danmark eneforhandler af kraner fra franske Potain, der producerer mange forskellige slags kraner. I Danmark benyttes primært tårnkraner og semimobilkraner, og Ajos både sælger og udlejer disse.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Sektionsleder for kraner Christian Trokner leder og koordinerer alle kranopgaver i både ind- og udland.Kranmontør Ronni Nielsen havde montøropgaven i de eksotiske omgivelser.MT Højgaard er kunden der skal bruge Ajos’ tårnkran i forbindelse med fabrikation af forskellige betonelementer.

Send til en kollega

0.129