23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nyt samarbejde i Nordjylland

Samarbejde mellem Stiholt A/S og KH Onestop A/S

Stiholt A/S indgår samarbejde med KH OneStop A/S og bliver autoriseret servicepartner på Thermo King og Frigoblock transportkøleanlæg i hele Nordjylland.

Thomas Henriksen, adm. direktør for KH OneStop A/S udtrykker tilfredshed med samarbejdet: ”Thermo King får en endnu bedre dækning af det Nordjyske område.  Vi kommer ind hos en stærk samarbejdspartner som har erfaring med transportkøl, og som har valgt Thermo King og Frigoblock som deres fremtidige partner i det Nordjyske.

Stiholts afdelinger i Thisted, Hjørring og Aalborg skal med døgnbemandede vagtbiler servicere hele Nordjylland nord for linjen Kongerslev – Støvring – Aars – Mors – Thy.

Også Henrik Bruun Nielsen, adm. direktør for Stiholt A/S, er glad for samarbejdet; ”Det giver os et ansvarsområde, som er helt i tråd med den eksisterende placering af vores lokale værksteder i Nordjylland. Vi forventer at dette vil blive betragtet som endnu et skridt mod at opfylde vores kunders ønske om at kunne få alt lavet under samme tag.”

”Og skulle det give lidt ekstra kunder i butikken – så er vi også parate til at kunne håndtere det”, siger han med et smil på læben.

Samarbejdet med KH OneStop A/S begyndte mandag den 17. juni, hvor køleteknikkerne pr. samme dato er overgået til Stiholt, og KH OneStops aktiviteter i Hjørring er ligeledes overgået til Stiholt pr. denne dato.

 

KH OneStop A/S er dansk eneforhandler af Thermo King og Frigoblock transportkøleanlæg og er i dag en af landets førende serviceleverandører til transportbranchen. Deres unikke koncept, OneStop, gør det muligt for deres kunder at få udført alle services ét sted, hvilket har været med til at effektivisere transportbranchen markant. Den samlede medarbejderstab tæller på nuværende tidspunkt 180 mand fordelt på forskellige servicecentre i Danmark.

Stiholt A/S er autoriseret Scania forhandler og eneimportør af NTM renovationsaggregater med filialer i Sæby, Thisted, Aalborg, Hjørring, Nørre Aaby og København. Stiholt A/S beskæftiger sig med salg og servicering af den tunge trafik og har i alt ca. 230 ansatte.

Alle værksteder laver service og reparation og deres servicebiler kører 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Deres medarbejdere arbejder efter værdierne Tillid, Kvalitet og Viden. De sætter kunden i fokus og søger altid at finde frem til den bedste løsning i samarbejde med kunden, og får det gjort rigtigt første gang.

 

Stiholt A/S
Trafikcenter Sæby Syd 6-7
9300 Sæby
Frederikshavn Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27619312
P nummer: 1008958994

Kontaktperson

SLF
Søren Lyngsø Færch
Controller
+45 60294442 slf@stiholt.dk

Send til en kollega

0.062