Hver femte dansker lider af allergi, og problemet er særlig stort i de varme måneder. Det er en af grundene til, at det schweiziske firma Forbo, der bl.a. er verdens førende inden for linoleum, har udviklet et tekstil, som fjerner dobbelt så mange allergener fra luften som et konventionelt tæppe. Tekstilet Flotex lanceres nu i hele 90 forskellige design i både baner, fliser og planker samt i en særlig akustikvenlig udgave.
”Flotex er bygget op af millioner af fibre med en særlig struktur, der opsamler og fastholder fine støvpartikler. Det særlige, patenterede system sikrer samtidig, at støvet først bliver sluppet fri, når tæppet støvsuges,”fortæller teknisk chef Thomas Kjær fra Forbo.
Det klimavenlige alternativ
For hver kvadratmeter er der på tekstilet omkring 80 mio. fibre. De opfanger støv og allergener og holder på det indtil næste støvsugning. Den rene luft kombineret med den forbedrede akustik, som alene det at vælge et tæppe udgør, giver et væsentligt forbedret arbejdsmiljø og en større evne til at koncentrere sig.
Derfor er Flotex oplagt til kontormiljøer, men også alt fra kulturcentre over hoteller og biografer, hvor en stor gennemstrømning af mennesker samt behov for at nedtone støj er essentielt, har opdaget tekstilets gode egenskaber.
Ud over de åbenlyse sundhedsmæssige fordele har Flotex en række klimavenlige egenskaber. Tekstilet er fremstillet af 67 procent genanvendte materialer og er desuden vandtæt. Sidstnævnte betyder, at gulvtæppet uden problemer kan vaskes, endda udelukkende med vand og standardrengøringsmidler. Altså nul brug af farlige kemikalier.
Som noget nyt introducerer Forbo også en særlig overflade på Flotex, der fremhæver tæppets struktur. Også mulighederne for at designe tæppet med alt fra firmalogo, særlige farver eller illustrationer er kraftigt udvidet med den nye kollektion.