23948sdkhjf

Funktionssikre kabler

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Følsgaard A/S

– også når det brænder

Hans Følsgaard A/S fører et stort program af ERSE kabler, der er funktionssikre, selv når de er udsat for åben ild i længere tid

Brand er altid en ulykkelig hændelse, og når der opstår brand i bygninger handler en stor del af redningsarbejdet om at sikre liv og værdier. I en sådan situation er det af afgørende betydning, at man kan stole på, at de installationer, der skal hjælpe folk ud af en brændende bygning, fungerer fuldstændigt sikkert og stabilt. Det gælder også, når installationerne skal medvirke til at begrænse brandens og skadernes omfang. I det tilfælde er det vigtigt, at man kan stole på sine kabler.

Funktionssikre kabler er oplagte til anvendelse inden for kritiske bygningsinstallationer som belysning, nødbelysning, ABA-anlæg (automatisk brandalarmering), brandelevatorer, ventilationsanlæg og branddøre. Kort sagt alle de formål, hvor man i kortere eller længere tid har brug for at holde de elektriske funktioner oppe under en brand.

De funktionssikre kabler leveres i flere klasser afhængigt af, hvor længe kablerne skal kunne tåle påvirkning fra åben ild. Programmet indeholder kabler, som tåler at blive udsat for åben ild i op til to timer, hvorefter de fortsat kan fungere.

Det vil sikkert komme som en positiv overraskelse for mange bygningsingeniører og installatører, at de funktionssikre kabler oven i købet er prismæssigt meget konkurrencedygtige. De funktionssikre kabler leveres i såvel skærmede som uskærmede udformninger og som litze- eller enkeltledere.

Følsgaard er desuden leveringsdygtig i hele programmet af ERSEs funktionssikre kabler fra lageret i Køge med en dag-til-dag levering.

Kontakt vores Cable & Cable Management afdeling
tlf: 43208600
mail: hf@hf.net

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark
Hans Følsgaard A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.131