23948sdkhjf

Lys er også indeklima

| Medlemsnyhed | Indrykket af Elma Instruments A/S

Når der tales indeklima, tænker mange på luftkvaliteten, temperatur, luftfugtighed, trækgener osv. Men vi tilbringer mange timer under påvirkning fra kunstig belysning, derfor er lys i høj grad også et indeklimaparameter.

Når der tales indeklima, tænker mange på luftkvaliteten og taler om CO2, temperatur, luftfugtighed, trækgener osv. I institutionen falder snakken også naturligt på støj og akustik. Men vi tilbringer mange af vores vågne timer under påvirkning fra kunstig belysning, derfor er lys i høj grad også et indeklimaparameter, som kan have, endog stor, indflydelse på sundhed og velvære.

Lys er lux
For mange er lys stadig lux. Og belysningsstyrke er da også den oftest målte parameter for lys og et luxmeter er standardudstyr i mange værktøjskasser, fra elektriker til arkitekt. Den rette mængde lys, altså et passende luxniveau, er også meget vigtigt og både for lidt og for meget lys er anstrengende for øjnene, hvilket kan føre til træthed, spændinger og f.eks. hovedpine. Det har også stor betydning for energiforbruget, men det er en helt anden historie.
Belysningsstyrke måles i lux, men det er vigtigt at vælge det rigtige luxmeter. For lys er meget andet end dét som øjet ser. Det synlige lys er kun et meget lille udsnit af spektret, ligesom øjet ikke er lige følsomt overfor lys ved alle synlige bølgelængder og indfaldsvinkler. Øjets følsomhed overfor grønt lys, er f.eks. flere gange højere end for rødt lys. Øjets følsomhed overfor lysets spektrum V(λ) og indfaldsvinkel skal derfor simuleres meget nøjagtigt for at få en præcis måling. Desuden ses øgede krav til anvendelse af luxmeter i f.eks. EN5032 klasse C og B eller tilsvarende, som netop simulerer øjets opfattelse af lys meget præcist. Det er derfor ikke ligegyldigt hvilket luxmeter du vælger, og store måleafvigelser kan forekomme, hvis du ikke anvender et egnet instrument til f.eks. måling af LED.

Lys er meget mere end lux
I ”gamle dage” var lux langt den vigtigste måling. Da det helt simpelt var en tråd som glødede, var lyset altid fint fordelt i spektret, og farvegengivelsen dermed fin i en rar farvetemperatur. Glødetråden var også tilpas træg, til at lyset ikke flimrede mærkbart ved spændingsændringer. Det er derfor din gamle glødepære ikke blinker når den tilsluttes vekselspænding, som slukker for den 100 gange i sekundet. Men med moderne, komplekse lyskilder, er lys blevet avanceret elektronik.
Farvegengivelsen- og temperaturen kan have betydning for hvordan vi ”ser verden”, og dermed påvirke vores humør. Usynlig flicker, altså flimren i lyset, presser vores nervesystem, og kan i yderste konsekvens føre til epileptiske anfald. I landbruget har man altid vidst at flickerfri belysning er vigtigt, da koen producerer mindre mælk og hønsene hakker i hinanden, hvis lyskvaliteten er ringe og belastet af flicker - det kan direkte måles på økonomien. Men alligevel accepterer vi flimrende lys på vores kontorer. Nær UV komponenten i f.eks. LED belaster vores øjne, døgnrytme lys kompenserer vores indre ur, hvis justeret korrekt og sådan kunne vi blive ved med at remse op. Kunstigt lys påvirker os dagen lang når vi opholder os indendørs, og er dermed en af de mest konsistente, men også oversete, indeklimaparametre, som påvirker vores liv og helbred.

Hvad gør vi så?
Hvad der for en håndfuld år siden krævede et laboratorium, og udstyr for millioner, er blevet håndholdt og prisen er styrtdykket. Luxmetre, som ligger ekstremt nær det menneskelige øje, sikrer korrekt luxmåling i alle belysningstyper, og spektrometre måler hundredvis af parametre, med et tryk på en knap. En rivende udvikling, på kun en håndfuld år, betyder at alle parametre på det komplette belysningsanlæg nu kan måles on site, og ikke kun den enkelte lyskilde på laboratoriet.
Hos Elma instruments har vi et bredt udvalg af luxmetre til ethvert behov, og har valgt at samarbejde med UPRTek om vores spektrometre til måling af alle parametre på lys. UPRTek tilbyder verdens mest alsidige, håndholdte spektrometre, som måler alle tænkelige parametre på lys på et par sekunder. Spektrometre fra UPRTek kan dokumentere producentens armatur og lyskilde, installatørens belysningsanlæg og lysdesignerens beregninger. Det er ikke længere nok med et tilfældigt luxmeter, for lys er meget mere end lux!

Lys som indeklima
Når ventilationen kører som den skal, CO2 niveauet ikke er for højt og der er styr på fugt og træk- men hovedpinen stadig melder sig lidt op ad dagen. Tænk da på lyset både som en kilde til velvære og produktivitet, som kan hjælpe vores krop med f.eks. døgnrytmestyring, men også som et potentielt skadeligt parameter. Dårligt lys kan påvirker os dagen lang. Og husk at alle parametre nu kan måles med et tryk på en knap.

Se mere på www.elma.dk eller ring på 70 22 10 00

Medlemsnyhed

Indrykket af
Elma Instruments A/S

Ryttermarken 2
3520 Farum
Danmark
Elma Instruments A/S

Send til en kollega

0.122