23948sdkhjf

Sigma afgørende for indtjening hos Fischer Gruppen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Sigma Estimates A/S

Hos Fischer Gruppen i Skovlunde, der bl.a. har specialiseret sig i større renoveringsopgaver har man gennem de senere år koblet sig på væksten i byggeriet og er årligt vokset mellem 20-25 procent.

Bl.a. har virksomheden oprustet med langt flere hoved- og totalentrepriser og derved langt mere komplekse projekter.

For at kunne tiltrække de rigtige medarbejdere og for hele tiden at have det økonomiske overblik og undgå de tabsgivende sager, er indførelsen af professionelle værktøjer til tilbudsgivning og administration derfor essentielle for virksomhedens fortsatte vækstambitioner.

”Ambitionen er at omsætte for 100 millioner i løbet af de kommende år, så hvis vi fortsat skal have 100 procent styr på projekterne og derved også vores indtjening, så er det essentielt, at vi bruger et professionelt kalkulationsprogram som Sigma. Marginen i byggeriet er så lille, at vi er nødt til at kunne afgive helt skarpe og rigtige priser og samtidig kende vores nøjagtige dækningsbidrag,” forklarer ejer og adm. direktør Anders Fischer.

Fischer Gruppen er etableret i 2005 som en tømrervirksomhed og beskæftiger knap 40 ansatte. Fischergruppen er gennem de senere år vokset årligt mellem 20-25 procent og i 2019 lander omsætningen på ca. 60 millioner kr., hvilket er rekord for virksomheden.

Fremadrettet skal forretningen vækste med flere hoved- og totalentrepriser, hvilket medfører ca. 30 procent egenproduktion og 70 procent underentreprenører fra faste samarbejdspartnere.

Hos Fischer Gruppen er både adm. direktør Anders Fischer og projektchef David Normann af den klare opfattelse, at man i dag kun kan drive en effektiv og sund forretning i vækst, hvis man har digitale værktøjer, der er med til at generere effektive processer, overblik og skarpere priser.

Det sammenhængende, digitale fundament hos Fischer Gruppen udgøres ud over Sigma af ordrestyringsprogrammet Ordrestyring.dk, online projektplatformen Sharepoint samt online regnskabsprogrammet e-conomic.

 Fejlrisikoen minimeret

”Med Sigma er der en større sikkerhed for, at vi regner rigtigt. Vores projektledere har en sikkerhed for, at de materialer, timer m.m., som de taster ind, også kommer med i det samlede regnestykke, fordi det sker automatisk. Går vi ind og retter i f.eks. materialer eller timesatser, så skal vi kun gøre det ét sted, så bliver det automatisk rettet alle steder, og det er med til at minimere fejlrisikoen, siger David Normann.

 

Læs mere på https://sigmaestimates.dk/nyheder/sigma-afgoerende-for-vaekst-og-indtjening-hos-fischer-gruppen/

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Sigma Estimates A/S

Høje Taastrup Boulevard 20
2630 Høje Taastrup
Danmark
Sigma Estimates A/S

Send til en kollega

0.18