23948sdkhjf

Branchespillet har givet de studerende en øget forståelse fo

| Medlemsnyhed | Indrykket af Danske Byggecentre

Byggecentrenes branchespil har givet de studerende en øget forståelse for byggecentrenes hverdag og flere har da også talt om at gå den vej”

Fredag d. 29 november var 10 finalister fra hele landet inviteret til finaleevent i byggecentrenes branchespil, på hotel Radisson i København. Fælles for dem alle, var at de havde spillet branchespillet i undervisningen og kvalificeret sig til finalen, blandt de kvalificerede var ét hold fra EUC Nord Hjørring. EUC Nord Hjørring var som det eneste hold fløjet til finalen og havde foruden de fire studerende på finaleholdet også taget to undervisere med, nemlig Charlotte Terp & Anette Svendsen.

Charlotte Terp & Anette Svendsen var begge stolte over at deres studerende var kommet til finalen og glade for hele forløbet og den læringsproces de studerende havde været gennem, ved at spille branchespillet.  ”De studerende har været meget begejstrede for hele forløbet og har været helt oppe at køre over udsigten til at deltage til finalen. Spillet har givet de studerende en øget forståelse for byggecentrenes hverdag og flere har da også talt om at gå den vej”.

Spillet har fungeret godt som input i undervisningen og gjort det nemmere for de studerende at omsætte den teoretiske undervisning til praksis. ”Særligt forståelsen for betydningen af avancen mellem indkøb og salg, har været spændende og lærerig for de studerende, og det har været en øjenåbner for hvilke spændende jobs der ligger og venter i branchen. Noget de fleste ikke var særlig bevidste om før, de spillede branchespillet” udtalte Charlotte Terp & Anette Svendsen.

Hos Danske Byggecentre er vi glade for den fine modtagelse branchespillet har fået fra flere undervisere på landets erhvervsskoler. ”Det glæder mig meget at branchespillet i den grad har kunne bidrage til undervisningen på erhvervsskolerne og hjulpet med at binde teori og praksis sammen. Da vi designede spillet, gik vi efter at finde den rette balance mellem læring og tilgængelighed, samtidig med at det gav et retvisende billede af den hverdag vores medlemmer har” udtaler adm. direktør Palle Thomsen.

Finaleeventet er da heller ikke sidste gang, at studerende på EUC Nord Hjørring kommer til at spille byggecentrenes branchespil. ”Spillet fungerer super godt som input i undervisningen og skaber lidt variation. Vi vil helt sikkert bruge spillet igen – vi har faktisk bedt om at få et eksemplar tilsendt” sagde Charlotte Terp & Anette Svendsen.

Byggecentrenes branchespil kan snart hentes gratis på Karrierestigen.dk

I Danske Byggecentre har vi valgt at lægge en ’light’ version af branchespillet ud på hjemmesiden Karrierestigen.dk, herfra bliver det muligt at hente branchespillet gratis. På Karrierestigen.dk kan de interesserede desuden søge information om vores branche og uddannelser og finde den af vores medlemmer der er nærmest.

Så går man og overvejer en karriere i et byggecenter, bør man give hjemmesiden et besøg.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Danske Byggecentre

Egebækvej 98
2850 Nærum
Danmark
Danske Byggecentre

Send til en kollega

0.109