23948sdkhjf

Condair A/S er i god form efter et fremgangsrigt 2019

| Medlemsnyhed | Indrykket af Condair A/S

2019 har været et fremgangsrigt år for Condair A/S, og den østjyske virksomhed ser frem mod mere vækst i 2020. Det betyder blandt andet at Condair A/S har udvidet sin salgsafdeling.

Condair A/S afslutter 2019 med et rigtig flot resultat og ser frem mod yderligere vækst i 2020.

”Overordnet set har 2019 været et rigtig godt og fremgangsrigt år for Condair A/S, og vi er lykkedes med rigtig mange af vores målsætninger,” udtaler salgsdirektør, Carsten Brostrup. Væksten betyder blandt andet, at den østjyske virksomhed har udvidet sin salgsafdeling i løbet af det forgangne år for at stå endnu stærkere i fremtiden. 2020 byder nemlig på spændende opgaver og udfordringer for Condair A/S. 

Vi arbejder for at sikre bedre luftfugtighed
Condair A/S er en del af en Schweizisk koncern, der sælger anlæg og systemer til hele verden, mens den danske afdeling koncentrerer sig om aktiviteter i Danmark og resten af Norden, hvor de leverer til datacentre, museer, kontormiljøer, vindmølleindustrien og den generelle industri. Virksomheden står bag produkter af høj kvalitet, som er udviklet i Danmark, Schweiz og Canada, og med mere end 40 års erfaring i ryggen bygger Condairs forretningskoncept på stor viden og kompetencer inden for regulering af luftfugtighed.

”Vi arbejder for at sikre bedre luftfugtighed i blandt andet produktionsvirksomheder og kontormiljøer ved at regulere luftfugtigheden gennem befugtning og affugtning af indeklimaet,” fortæller Carsten Brostrup og fortsætter: ”Condair har branchens bredeste sortiment, og det gør os i stand til at afdække ethvert behov inden for regulering af luftfugtighed.”

Stor viden sikrer kundens behov
Condair Group beskæftiger 700 medarbejdere på verdensplan, og den østjyske virksomhed drager fordel af at være en del af en global organisation. Det øger nemlig puljen af erfaring og kompetencer og sikrer, at de kan afdække ethvert behov, som kunden måtte have. Samtidig er de stolte af den lokale forankring, som virksomheden har. ”Lokalt i Danmark har vi mere end 25 års erfaring, som er med til at sikre, at vi udbygger vores markedsposition ved at bygge nye anlæg og servicere eksisterende installationer i Danmark og Norden,” fortæller Carsten Brostup, salgsdirektør i Condair A/S.

Om Condair A/S
Condair A/S har omkring 45 medarbejdere, som arbejder på hovedkontoret i Ry og i salgsafdelingen i Slagelse. Den østjyske virksomhed leverer løsninger, som styrer luftfugtigheden med stor præcision, og som er energi- og miljøvenlige, når det kommer til forbrug af strøm og vand.

Condairs løsninger inden for befugtning og affugtning er med til at sikre eksempelvis køling af datacentre, som udskiller varme, eliminering af statisk elektricitet fra maskinerne i produktioner og optimering af luftfugtighed på museer og arkiver, hvor bevaringsværdige genstande hverken tåler for tør eller for fugtig luft. Netop derfor har Condair A/S for eksempel leveret køling og luftbefugtning til nogle af de største virksomheder i Norden.

 

Yderligere oplysninger fås på:
www.condair.dk
Salgsdirektør, Carsten Brostrup
E-mail: Carsten.Brostrup@condair.com
Tlf. 23 65 84 28


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Condair A/S

Parallelvej 2
8680 Ry
Danmark
Condair A/S

Billeder & videoer

Condair vogne foran hovedkontoret i Ry

Send til en kollega

0.11