23948sdkhjf

Glæde over støjskærm ved Holbækmotorvejen

| Medlemsnyhed | Indrykket af DAV NORDIC A/S

DAV NORDIC A/S har leveret 790 m støjskærm på Allingevej ved Holbækmotorvejen, og støjgenerne formindskes betragteligt. Borgerne har efter års kamp fået den støjskærm, som de har kæmpet for

Borgerne på Allingvej har i årevis kæmpet for at få kommunen og senest Folketinget til at anerkende, at støjgenerne fra Holbækmotorvejen og den nye Ringstedbane er et samlet problem. Det lykkedes i 2016, hvor Folketinget afsatte godt 19 millioner kroner til en 790 m lang støjskærm. Støjskærmen er nu opført og udført i 4 etaper, hvoraf den sidste netop er afsluttet.

Barslund roser DAV NORDIC

Formand, Jørn Thomsen fra Barslund udtaler om samarbejdet med DAV NORDIC: ”Vi har været meget tilfredse med samarbejdet med DAV NORDIC. Der har været en god fælles forståelse for projektet og for at nå i mål. Alle aftaler er blevet overholdt – også de mundtlige, og vi har i fællesskab håndteret de ekstra sikkerhedsregler, der er ved at arbejde tæt på banen. Hele projektet er udført som dagsarbejde og på et meget smalt arbejdsområde - ingen vejbane måtte inddrages. Kun nødsporet kunne anvendes, men vi er kommet i mål, og vi er glade for det fælles resultat, vi har nået.”

Betragtelig støjdæmpning

Udregninger viser, at støjskærmen vil medføre en mærkbar nedsættelse af trafikstøjen, og at antallet af boliger, der er stærkt støjplagede, vil falde markant. Ifølge de beregninger, der blev lavet i sin tid, vil støjdæmpningen i forreste husrække ligge på cirka 5-7 dB og på cirka 2-4 dB i en stor del af det øvrige boligområde.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
DAV NORDIC A/S

Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Danmark
DAV NORDIC A/S

Billeder & videoer

Støjskærm DAV NORDIC

Send til en kollega

0.125