23948sdkhjf

Frandsen El sætter sikker strøm til nyt samlingssted

| Medlemsnyhed | Indrykket af Frandsen El A/S

Siden februar har elektrikere fra Frandsen El arbejdet dagligt for at klargøre strømmen til de 30 arkitekttegnede luksusbyhuse, der troner ovenpå et ny mad- og kulturhus på Frederiksberg. Nedenunder løber Metroens Cityring.

Tidsplanen var stram, da projektleder Casper Jensenius og hans arbejdsgruppe fra Frandsen El overtog el-arbejdet på Frederiksberg Allé 41 fra en anden el-entreprenør i begyndelsen af året.

På adressen ligger hovedstadens nye madkulturhus, 30 nye luksusbyhuse og metrostationen Frederiksberg Allé. Alle tre bygninger bruger strøm, og det er Frandsen El’s opgave at levere den til to af dem: De nyopførte boliger og det nye madkulturhus.

El-arbejdet i madkulturhuset, hvor madglade gæster kan få stillet deres sult fra alverdens boder, var færdigt inden åbningen af Cityringen i slutningen af september, mens de nye boliger skal stå helt klar til indflytning i begyndelsen af november.

”Vi har haft travlt, for de første beboere overtager snart deres boliger. Det har på flere områder været et kompliceret byggeri, der ikke blevet lettere af, at vi også har delt byggeplads med metrostationen. Men nu er vi glade for at være i mål, ” fortæller Casper Jensenius.

Arkitekttegnet loft forudsatte millimeterpræcision
Ét af de bygningselementer, der har fået byggeriet på Frederiksberg Allé 41 til at skille sig ud fra andre, er det særlige arkitekttegnede pyramideloft over metronedgangen, som det prisvindende arkitektfirma COBE står bag.

Pyramideloftet består af flere rækker af små spejlpyramider, der har spots mellem pyramiderækkerne i særlige skinner. Det er Frandsen El, der har opsat de mange lysspots, og det har været et tidskrævende arbejde.

”Vi har monteret 60 spots i loftet udvendigt og 90 spots i loftet indvendigt. De er opsat med millimeterpræcision og blev monteret inden alle bygningsdelene var afsluttet. Det var en svær opgave, der også krævede koordination med andre faggrupper. Men resultatet er meget tilfredsstillende,” forklarer Casper Jensenius. 

Transformatorstation leverer sikker strøm
Udover el-arbejdet til pyramideloftet og det generelle el-arbejdet i de nye boliger er det også Frandsen El’s opgave at bistå med rådgivning og kabelarbejde til etableringen af en ny transformatorstation.

Transformatorstationen skal sikre, at den rette mængde strøm når ud til boligejerne og køkkenboderne i det nye mad- og kulturhus. Det gør den ved at omdanne højspændingsstrøm fra elnettet til lavspændingsstrøm.

Men på Frederiksberg Allé 41 er der ikke tale om en almindelig transformatorstation, for under gadeplan kører Cityringens eldrevne togvogne. 

”Det er en meget speciel opgave, vi er i gang med. Strømmen fra metroen kan påvirke elforsyningen til boligerne, og det kan resultere i for høj spænding. På samme måde kan strømmen fra boligerne og madkulturhuset påvirke metroen. Vi skal sikre, at en sådan påvirkning ikke finder sted,” siger Casper Jensenius.

Han forklarer, at strømpåvirkningen i værste fald kan medføre driftsforstyrrelser af metroen og ødelagte el-apparater for boligejerne. Derfor er der strenge krav til opstillingen og udformningen af transformatorstationen.

Kravene er stillet af Metroselskabet og Radius Forsyningsselskab på baggrund af risikoanalyser.

Boligerne er klar til indflytning
Den nye transformatorstation måler 2,5 gange 2 meter og vejer 8,5 tons. Den leverer hele tiden 900 ampere strøm til boligerne og madkulturhuset, og så er den sikret mod strømpåvirkning fra metroen.

”Vi har gjort vores arbejde meget grundigt, og jeg er helt sikker på, at vi ikke kommer til at se nogen former for driftsforstyrrelser som følge af transformatorstationen,” siger Casper Jensenius.  

El-arbejdet er dermed næsten færdigt. Nu mangler blot enkelte installationer i boligerne, så de er helt klar til indflytning i næste måned.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Frandsen El A/S

Sydvestvej 53
2600 Glostrup
Danmark
Frandsen El A/S

Send til en kollega

0.11