Holsøe Arkitekter består af Peter Holsøe og Marius Holsøe. Tegnestuen arbejder både med nybyggeri og ombygninger/transformationer med respekt for omgivelserne og det eksisterende byggeri. De anser sig selv som generalister, der interesserer sig for alle skalaer og mange opgavetyper, men ikke desto mindre er fredede og bevaringsværdige ejendomme et af Holsøe Arkitekters ekspertiseområder.

”De fleste af vores projekter tager afsæt i den eksisterende bygningsmasse, og vi mener, at alle bygningerne har en interessant historie, det bestemt er værd at bygge videre på. Uanset om bygningerne er fredede eller ej,” fortæller Marius Holsøe.

Han fortæller, at tegnestuen oplever et stigende behov for at konvertere eksisterende erhvervsejendomme til boliger i København. En opgavetype, der måske kunne lyde nem, men som kræver analyse og arkitektonisk håndværk for at nå målet med de rigtige lejlighedsstørrelser, logistik, fordeling m.v. ”Når man omdanner fredede ejendomme til lejligheder, kræver det en meget logisk tilgang, da man som udgangspunkt ikke må ændre bygningernes interne hierarki. Det arkitektoniske greb ligger i analysen, og her kommer vores mangeårige erfaring med fredede og bevaringsværdige bygninger vores kunder til gode. Vi varetager endvidere dialogen med Slots- og Kulturstyrelsen, som vi igennem mange år har haft et godt samarbejde med,” pointerer Marius Holsøe.

Fra 2D-tegninger i AutoCAD 2D til 3D-modeller i Archicad

Holsøe Arkitekter bruger Archicad som et værktøj, ligesom den gamle blyant, bare på et meget mere sofistikeret niveau. Ofte er det ikke hensigten, at modellen skal vises frem, men den er alligevel god nok til at lægge under en håndskitse. Det kræver noget andet, hvis man skal ’løfte’ hele 3D-modellen til en flot visualisering med farver og materialer, men en håndskitse er ofte god til at snakke om form og funktion ud fra med bygherren, viser erfaringerne.   

LÆS OGSÅ: Architecture of need ― Interview with JDS Architects 

Holsøe Arkitekter tegner oftest frem til myndighedsprojektet og lader derefter bygherre, ingeniør og entreprenør færdiggøre projektet – dog med tegnestuen som tilknyttet konsulent. Dette blandt andet ud fra en ide om, at det er i de tidlige faser, at den store værdiskabelse ligger, da det er her de overordnende arkitektoniske linjer bliver fastlagt. I de tidlige faser er BIM-modellen et værdifuldt redskab, der ikke bare har en designmæssig funktion, men også hjælper bygherren med at få byggetilladelse fra myndighederne. ”Vi havde for eksempel en kommune, som ville se dagslysforholdene i de boliger, vi udviklede. Her kunne vi trække modellen ind i et dagslysprogram og vise, at dagslysforholdene var tilfredsstillende, og som myndighederne ønskede for at kunne godkende projektet,” fortæller Marius Holsøe.  

Viser bygherrer nye muligheder, der gavner projekterne
”Det hænder, at en bygherre kommer til os, fordi han har behov for et ”Quick fix” så han for eksempel, kan udvikle flere kvadratmeter som tillæg til en eksisterende bygning. I sådanne tilfælde er det vigtigt at analysere mulighederne og tænke helheden ind i f.eks. en helhedsplan, så man ikke lægger sig i vejen for fremtidige muligheder. På den måde får man det fulde billede, så man ikke fra starten lukker for mulighederne for at udvide på et eventuelt senere tidspunkt,” fortæller Marius Holsøe. ”I andre tilfælde har vi oplevet, at en bygherre ikke mente at have behov for en arkitekt, men efter at forsøgt med en billigere løsning, som kommunen ikke ville godkende. Hjalp vi med den rigtige løsning. Det er derfor ofte bedre at lave den rigtige løsning fra starten. – Også fordi salgsprisen efterfølgende oftest vil være højere. Det billigste er sjældent det bedste, og det forstår bygherrerne jo også.” 

LÆS OGSÅ: Med værket i Centrum 

Et godt designredskab
Marius Holsøe fortæller om et tagprojekt på Vesterbrogade, hvor volumenstudierne blev lavet i 3D, så projektet kunne vendes og drejes, hvilket betød, at både bygherren og myndighederne kunne se det færdige resultat i forhold til den eksisterende kontekst. Et andet eksempel er en renovering af tagetagen på en ejendom på Frederiksgade. Renderingerne blev brugt til at vise bygherren mulighederne, så de kunne tage stilling til, hvad der skulle ske, og her blev 3D-modellen udgangspunkt for dialogen. ”Som bygherre får man ikke byggetilladelse fra myndighedernes side uden at have vist dem, hvordan det færdige projekt tager sig ud og indpasser sig til omgivelserne. Måske ville man kunne komme igennem med farligt fine renderinger, men ofte handler det om dagslysforhold og andre nuanceringer, der ikke nødvendigvis kan ses selv i fotorealistiske visualiseringer på glittet papir, men derimod er det let at vise de ting i 3D,” forklarer Marius Holsøe.  

Dette er en forkortet udgave af ”Alle bygninger har en historie”. Du kan læse hele interviewet på Graphisoft Center Danmarks hjemmeside, du finder her >>