23948sdkhjf

Nicolai og René er udlært fra EL:CON i Holstebro

| Medlemsnyhed | Indrykket af EL:CON A/S

Nicolai Dupont og René Sandkvist er udlært elektrikere fra EL:CON i Holstebro d. 31. juli 2020.

De to nyudlærte elektrikere har begge været i EL:CONs afdeling i Holstebro, hvor de har stiftet bekendtskab med mange forskellige områder. Nicolai har blandt andet arbejdet med service, industriservice og sikring, men det er især sikringsopgaverne, der har været spændende. ”Da jeg begyndte at arbejde med brandsikring, fandt jeg ud af, at det bare var det helt rigtige for mig. Men det har også været fedt at prøve noget forskelligt og få nogle brede kompetencer”, fortæller Nicolai.

Det kan René godt tilslutte sig. Han har arbejdet med blandt andet service, industri, bygningsautomatik og fiberløsninger. I det sidste halve års tid har den stået på installering af teknikhuse, og her har René været god til at tage ansvaret på sig. ”Jeg ville gerne prøve at stå i spidsen for opgaven, så der greb jeg chancen. Det har været rigtig sjovt og har givet nye kompetencer, og det er fedt, at jeg som lærling har fået den mulighed”, siger René.

Servicechef Jesper Godsk er også godt tilfreds med begge sine to nye elektrikere. ”Det er et par gode gutter i en rigtig positiv udvikling. Nicolai fik virkelig fart på udviklingen, da han først kom i gang med sikringsopgaverne, og vi har fuld tillid til, at han kan håndtere dem rigtig godt. René er jo lige nu i spidsen for arbejdet med teknikhusene, og der har han selv taget teten og er gået forrest. De er begge virkelig vokset med opgaverne, og det er jo fantastisk at se” siger Jesper.

Både Nicolai og René kan se frem til at blive hos teamet i Holstebro. Nicolai som sikringstekniker og René som elektriker, hvor han fortsætter arbejdet med teknikhusene.

Stort tillykke til Nicolai og René!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
EL:CON A/S

Ryhavevej 50
8210 Aarhus V
Danmark
EL:CON A/S

Send til en kollega

0.125