23948sdkhjf

Effektiv trinlydsdæmpning i boligen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Alfix A/S

Boligejere nyder nu i deres nybyggede hus godt af behagelig akustik, som den nye bæredygtige trinlydsmembran Alfix Acoustic PS3 - Recycled har tilført husets vigtige rum.

En effektiv løsning på hurtige hunde, støjende stiletter og skramlende stole

Under boligens mange flotte fliser er Alfix trinlydsmembranen nemlig monteret af murerne som et samlet system.

”Akustikken er blevet super god, og vi fornemmer i dag meget mindre rumklang i vores køkken-alrum, som er husets centrum. Vi har nemlig tidligere oplevet meget støj i alle de udstillingshuse, vi har besøgt i vores byggeproces”, siger boligejerne Malene Sander og Jan Siefert.

Da bygherrerne ønskede gulvfliser som gennemgående belægning i det moderne hus, var de særligt interesserede i samtidig at indtænke akustikregulering under de hårde fliser. I deres tidligere bolig havde de også flisegulve, hvilket gav visse udfordringer med støj.

”Når vi i vores tidligere bolig havde besøg af gæster iført stiletter, var der en hård og skærende lyd fra skoenes gang på gulvet. Også når stole skulle flyttes ved vores spisebord. Disse problemer oplever vi ikke længere. Den største positive effekt ved vores nye trinlydsløsning er dog, når vores hund går på gulvet. Vi hører den slet ikke længere gå rundt. Tidligere kunne vi tydeligt høre enhver bevægelse. Vi kan derfor varmt anbefale andre at overveje denne Alfix trinlydsløsning - også i nybyg”, fortsætter Malene Sander og Jan Siefert.

Lyden af god samvittighed – grøn lyd

Alfix Acoustic PS3 – Recycled har en bæredygtig profil og er nomineret til Byggeriets Miljøpris 2020. Produktet er fremstillet af 100% genvunden gummi fra europæiske bildæk og naturligt kork granulat – et gennemgående bæredygtigt produkt.

Den grønne profil vurderes af de jyske bygherrer som en vigtig fordel ved netop Alfix produktet.

”At produktet indeholder genbrugsmaterialer har bestemt en indvirkning på vores valg af netop denne løsning. Vi vil gerne støtte op om miljøet, og vi ønsker at hjælpe til, hvor vi kan. De små ting kan også flytte noget”.

Alfix produktet tilfører rum og bygninger bedre akustik og deraf forbedret velvære. Acoustic PS3 – Recycled kan anvendes under alle typer gulvbelægning med en indbygningshøjde på bare 3-4 mm. Bygherrer kan opnå klare effekter helt op til 19DB i private boliger, storrumskontorer, hoteller, skoler og i mange andre byggerier.

Produktfoto: I artiklens højre side vises et produktfoto af Alfix Acoustic PS3 - Recycled trinlydsmembranen. En bæredygtig banevare som er let at montere. 

 

 Læs mere her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Alfix A/S

H.C. Ørsteds Vej 13
6000 Kolding
Danmark
Alfix A/S

Billeder & videoer

Trinlydsmembran - trinlydsbanevare

Send til en kollega

0.094