23948sdkhjf
Del siden
Annonce

I dag træder tilskudsordningen på varmepumper i kraft

Hos Brødrene Dahl, Danmarks største grossist på VVS og Vand & Kloak, hilser man åbningen varmt velkommen – det giver nemlig mening både ift. klimaet og økonomisk.

15. oktober – i dag – træder den længe ventede tilskudsordning i kraft. Den betyder at boligejere som opvarmer deres bolig med oliekedel, gasfyr, biokedel eller elvarme, kan udskifte det med en luft/vand- eller jordvarmepumpe og få et tilskud til udskiftningen. Størrelsen på tilskuddet afhænger af boligstørrelse, samt af energimærkning på den nye varmepumpe. Det største tilskud gives ved varmepumper med energimærkning A+++, dog skal varmepumpen som minimum have energimærket A++.

Og det giver god mening, ifølge Søren Lisberg Andersen, Salgsdirektør hos Brødrene Dahl: ”Denne tilskudsordning er helt klart et skridt i den rigtige retning ift. bæredygtige opvarmningskilder i de private hjem i Danmark. Med en varmepumpe med en energimærkning på mindst A++, vil boligejeren have en virkelig klimavenlig opvarmningskilde – og samtidig vil boligejeren kunne mærke energieffektiviteten økonomisk.” Søren fortsætter: ”Brødrene Dahl er på en rejse mod at blive mere bæredygtige – og det gælder også de produkter vi sælger. Vi står klar i vores Klima kompetence-center til at vejlede omkring varmepumper og energieffektiv opvarmning – også i forhold til den nye tilskudsordning, så vi sikrer, at vores kunder sælger varmepumper, hvor man kan få del i den nye tilskudsordning.”

Hvem kan få tilskud?
Tilskuddet gives til privatejede helårsbeboelser og til virksomheder, herunder
foreninger, selvejende institutioner, almene boliger mv. Der ydes ikke tilskud til fritidshuse og offentlige institutioner.

Bygningen, hvor tilskuddet søges til, skal ligge i et område uden for eksisterende eller besluttet udlagte fjernvarmeområder – eller i et område, hvor det er besluttet at fjernvarme skal nedlægges.

 Hvor store er tilskuddene?
Størrelsen af tilskud er baseret på størrelsen af det opvarmede boligareal og effektiviteten af den installerede varmepumpe.

Tilskudsstørrelserne kan ses, ved at klikke på billedet øverst til højre i artiklen.

Bemærk at mærkningen (A++ eller A+++) skal være opnået for varmepumpen alene ved testtemperatur på 55 ºC (= radiatorvarme). Tilskuddene kan ikke kombineres med håndværkerfradrag.

Hvad er kravene til installatøren?
Installationen af varmepumpen skal udføres og faktureres af en montør- eller installatør­virksomhed, der er godkendt efter VE-godkendelsesordningen til henholdsvis montering og installation af varmepumper. Frem mod den 1. april 2021 kører en overgangsordning, således branchen i den mellemliggende tid har mulighed for at tage VE uddannelsen, en uddannelse som Brødrene Dahl også tilbyder i samarbejde med Erhvervsakademiet i Herning.

Hvor kan jeg få mere information?
Brødrene Dahl har gjort en stor indsats, for at sikre at klimakompetencerne er helt friske og opdaterede, fortæller Søren: ”Vi har et stærkt team af medarbejdere, som er uddannede inden for klimaprodukter. I forbindelse med den nye tilskudsordning, sikrer vi at medarbejderne er up-to-date med viden om den nye tilskudsordning og er klar med rådgivning og hjælp til de professionelle håndværkere.”

Du kan finde mere information og kontakte Brødrene Dahls Klima-center her.

 

Brødrene Dahl A/S
Park Allé 370
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK81822514

Kontaktperson

SK
Sinne Kold
Marketingchef
+45 30596837 sinkol@bd.dk

Send til en kollega

0.047