23948sdkhjf

Hartvig Consult vinder rammeaftale med Københavns Kommune

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hartvig Consult ApS

Hartvig Consult har vundet Københavns Kommunes udbud, der vedrører rammeaftale om kloakrådgivning.

Hartvig Consult har vundet Københavns Kommunes udbud, der vedrører rammeaftale om kloakrådgivning. Hartvig Consult, der i en lang årrække har specialiseret sig i rådgivning omkring kloakker, vandafledning og belægning, skal med den nye rammeaftale levere rådgivning til Københavns Kommune. Rådgivningen vedrører kloakopgaver omkring renovering og vedligeholdelsesopgaver på de ejendomme, som Københavns Kommune står for at vedligeholde, hvilket blandt andet er skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg og meget andet.

Hartvig Consult har i mere end 20 år arbejdet med rådgivning og projektering omkring kloakrenovering, vandafledning, håndtering af regnvand, skybrudssikring, LAR med forsinkelse og belægning som niche-fokus. Dermed er Hartvig Consult en specialiseret rådgiver, der kan varetage alt omkring udvikling, projektering, projektstyring og håndtering af entreprenører af disse opgaver. Dertil kommer specialudviklede digitaliseringssystemer, der giver en rød tråd i ordrestyringen og giver et højt tempo i sagerne.

”Vi er virkelig glade og stolte over, at have vundet dette udbud hos Københavns Kommune” fortæller Hartvig Consults daglige leder Mads Olsen. ”Vi har i rigtig, rigtig mange år specialiseret os i netop dette område og vi følte, at det var den helt rette rammeaftale for os at få i hus. Vi har alle de efterspurgte kompetencer og brænder for disse opgaver, så vi glæder os til at komme i gang, til fælles glæde for både os og Københavns Kommune”.

”Vi vandt blandt andet, fordi vi har de rette medarbejdere til opgaverne” fortæller Hartvig Consults indehaver Peter Hartvig. ”Vi har medarbejdere, der er specialiseret indenfor blandt andet kloakker og håndtering af regnvand, og deres stærke CV’er var medvirkende årsag til, at vi vandt udbuddet, hvilket vi alle i Hartvig Consult naturligvis er stolte over. Og med vores digitaliseringssystemer kan vi oprette et højt tempo på opgaverne, med sikkerhed for at få det hele med, så vi er ikke i tvivl om, at vi er de stærkeste til opgaverne og glæder os til samarbejdet”.

Rammeaftalen er gældende i 2 år med mulighed for 2 års forlængelse.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hartvig Consult ApS

Lykkegårdsvej 15
4000 Roskilde
Danmark
Hartvig Consult ApS

Send til en kollega

0.094