23948sdkhjf

Verdensmålene danner rammen for Elis' bæredygtighedsindsats

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

Tilbage i 2019 blev Elis (tidligere Berendsen) certificeret i henhold til Bureau Veritas' verdensmålcertificering som den første virksomhed i verden.

Et år senere valgte virksomheden at blive re-certificeret og få fornyet sit verdensmålscertifikat, og i dag danner FN's 17 Verdensmål rammen for Elis' bæredygtighedsindsats, fortæller virksomhedens CSR-Chef, Louise Elver, i ovenstående video, hvor hun også uddyber, hvilken forskel verdensmålcertificeringen gør for virksomheden:

"Det er med til at forpligte os selv på at blive ved med at holde fast i agendaen og få nogle andres perspektiv på, hvordan vi skal sætte ind, og hvor vi kan hæve niveauet," fortæller Louise Elver, CSR-Chef hos Elis, og fremhæver verdensmålcertificeringens særlige styrker:

”Jeg synes, det er en stor styrke ved Bureau Veritas’ metode, at de er inde og udfordre os på hele agenda 2030 altså samtlige 169 delmål, fordi det tvinger også os til at have fokus på hele agendaen. Ikke dermed sagt, at vi skal arbejde lige struktureret og strategisk med alle delmålene, men det tvinger os til at forholde os og lave strategiske til- og fravalg i forhold til, hvor det giver mening for os at sætte ind,” afslutter Louise Elver.

Hvorfor Bureau Veritas’ verdensmålceritificering?

Med en verdensmålcertificering vil Bureau Veritas som uafhængig tredjepart verificere og bekræfte, at din virksomheds bæredygtighedsindsats er velargumenteret og dokumenteret. Derefter vil du - med et certifikat i hånden - kunne dokumentere over for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere, at din virksomhed gør en forskel for en bæredygtig fremtid.

Læs mere om verdensmålcertificeringen... 

Har du spørgsmål til verdensmålcertificeringen?

Arbejder din virksomhed med de 17 verdensmål, og overvejer du om en verdensmålcertificering kunne være interessant for din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Lene Wildfang Larsen, Customer Relation Manager, Bureau Veritas Denmark, på +45 5215 9263 eller lene.wildfang-larsen@bureauveritas.com.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bureau Veritas

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Danmark
Bureau Veritas

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.095