23948sdkhjf

11.000 m² Pandeplader på ny materielgård Aalborg

| Medlemsnyhed | Indrykket af Areco Profiles A/S

Areco Profiles Pandeplader til facade- og tagbeklædning er en traditionsrig plade, som i en årrække er blevet flittigt brugt til landbrugsbyggeri, men som i dag ligeledes benyttes i stor stil til erhvervsbyggeri, rækkehuse, parcel- og sommerhuse.

Pandeplader på alle 11.000 m²

Fredag eftermiddag den 25. september 2020 var der 1. spadestik til anlægget på Korinthvej, som fra 2022 skal huse materiel og mandskab fra Aalborg Kommunes Entreprenørenhed. 109 varebiler, 12 lastbiler, 14 lastvogne, 6 sugemaskiner, 16 minigravere og 57 traktorer er blot noget af det grej, som flytter ind i 2022. Hertil kommer cirka 120 medarbejdere, som også får sin daglige gang fra den nye adresse. Projektet, som udføres i to storentrepriser, består af en administrationsbygning med tilhørende velfærdfaciliteter, værksted, salthal og øvrige haller på i alt cirka 10.900 kvm.

Til taget på materielgården er valgt den traditionsrige Pandeplade 20/220 i 0,60 mm Alu-zink fra Areco Profiles. Pandepladerne har en garanti fra 15 og op til 40 år og bruges både til nyopførelser og til renoveringer, da profildesignet falder naturligt ind i både moderne og klassisk arkitektur. Pandepladerne er 1.080 mm brede og fås i ønsket længde, med og uden forstærkningsspor og føres i alle de spændende nordiske farver. Der er et komplet sortiment i tilbehør til rådighed, der sikrer et flot design.

Bæredygtighed i projektet

Aalborg Kommune har fokus på bæredygtige elementer i projektet. Det gælder for eksempel optimering af energikonceptet med varmegenindvinding, LED belysning med daglysregulering og egenproduktion fra solceller. Der skal monteres cirka 200 kvm solceller på tagfladerne. Andre fokusområder tæller blandt andet miljøvenlig indvinding af materialer, effektiv arealanvendelse og robusthed i forhold til bygningernes levetid.

Areco Pandeplader er det naturlige valg til både tag- og facadeløsninger, de er vedligeholdelsesfri og har en lang levetid, der overgår langt de fleste andre materialer. De er økonomisk attraktive og samtidig bæredygtige, da stål er et genanvendeligt materiale, der produktionsmæssigt er meget miljøskånsomt. Stålpladeprodukter kan tjene sit formål i 100 år. Derefter kan den genanvendes 100 % eller genbruges på 100 forskellige måder, for så sidenhen at genanvendes 100 % igen og igen. Uanset hvor mange gange stålet bliver omsmeltet og genanvendt fastholdes dets evne og egenskaber.

Firmaprofil

Areco Profiles deltager gerne i et orienterende møde sammen med arkitekter og bygherrer, så de tages med på råd tidligt i projektfasen. Tilsvarende ønsker Areco at følge projektet til dørs og være til stede og behjælpelig mens byggeriet er i gang, hvilket også har været tilfældet ved projektet i Aalborg.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Areco Profiles A/S

Industriparken 22
9575 Terndrup
Danmark
Areco Profiles A/S

Billeder & videoer

Materielgård AalborgMaterielgård Aalborg

Send til en kollega

0.141